tirsdag den 29. november 2011

At overkompensere ;)

Cassie sætter svampe i kransen - jeg prøvede men fejlede håbløst, hvorefter hun let og elegant stikker den ene efter den anden i!!!

Vores elskede nisse familie tager en slapper i sofaen (med den str er det godt de ikke er mennesker og tæller med i de allerede svimlende 7mia)


Det var hvad jeg gjorde weekenden. Jeg var nemlig så stresset over min eksamensopgave - jeg kunne jo kun arbejde på den når Cassandra sov, så i løbet af dagen julede jeg til den helt store guldmedalje i et forsøg på at glemme alt om opgave... og det virkede faktisk! Nu er den afleveret og dagen i dag skal bare bruges med fødderne oppe, mac'en på skødet og en god kop kaffe ved min side -aah!

søndag den 27. november 2011

Julens farver





Adventskransen er på plads og glæder sig til at blive tændt. Den har også hjulpet mig med at tage en vigtig beslutning som jeg hvert år kæmper med: julens farvetema!!! da da da dum ;-) Sidste år var vi meget trendy herhjemme og julen var et væld af farver. I år er stilen nu ligesom lagt til at det skal være klassisk og rent!
Og det har jeg det rigtig godt med, for mit hoved er et stort kaos. Jeg knokler med og stresser over eksamens opgave og efterfølgende mundtlige eksamen. Stresser over at få presset Cassandras fødselsdag ind midt i det hele, og døjer med dårlig samvittighed over at være håbløst bagud i mine forberedelser til hendes netop så særlige dag! øv. Nå men jeg når det nok... det gør jeg jo altid, og så kan jeg se frem til en lækker lille juleferie forenden af det hele.



søndag den 20. november 2011

Det er officielt


Jeg er i julehumør - og godt fyldt op på glögg! Alt det tog var en lille tur i Nyhavn (af alle steder) hertil aften, med mine forældre og Cassandra! Vi trængte gevaldigt til at blive luftet efter de sidste par dages sofa-"hygge" og det sørgede mor og far så for. 
De dukkede op kl.12 med flæskesteg, sovs og kartofler, rødkål og hjemmesyltede rødbeder og agurker. Min mor havde forberedt det hele hjemmefra så det bare skulle lunes og kartflerne koges. Intet mindre end fantastisk!!! ... og ved nærmere eftertanke havde maden nok også et at gøre med at jeg er kommet i julehumør, hehe.

lørdag den 19. november 2011

Produktivitet!


Jeg skal love for man når noget på hæklefronten når alt man kan på en hel lørdag, er at sidde på i sofaen for at være tæt på en kvalm og utryg lille mus - det var upopulært når bare jeg skulle i køkkenet efter en kop kaffe! Dér satte jeg dog grænsen - a girls gotta have her caffeine fix ;-)

Fik færdiggjort mit pandebånd, hæklet et mere til Cassie -som hun selv havde valgt garn til igår: stribet karrygult og aubergine, og i samme lækre uld som mit (ja jeg var noget overrasket da hun målrettet gik efter lige dem -de er så fine sammen). Derudover fik jeg påbegyndt en hue til mig selv (se billed) i Shell stitch. Løb desværre tør for garn så kan næsten ikke vente til butikkerne ater har åben og jeg kan få den færdig.
Derudover har jeg fået øvet mig på nogen hidtil ukendte stitches: Afghan, Star, Bean og ikke mindst den seje Crazy stitch! Tak til Jeanette for at linke til denne skønne site!

En stille morgen




Sidder i sofaen med mit hækletøj og en lille prut med maveonde. Det er endelig lykkes mig at få morgenmad i hende: en ispind! Ja ja, det er vel bedre end ingenting. Desuden har min mor altid sagt at når man er syg skal man have lov til at få lige hvad man har lyst til.
Hækletøjet er et næsten færdigt tykt lækkert pandebånd (pind 8) - ja jeg blev lige inspireret af alle de fine pandebånd der har været billeder af her i blogland.
Det lille fine hjemmelavede stykke julepynt er fra Cassandras veninde, og kom ind af brevsprækken den anden dag! Uuh, kan også godt mærke julestemningen ulme i mig og tro vist jeg bliver nødt til at komme på loftet efter julekasen denne weekend -endelig!

mandag den 14. november 2011

JAKKEN








Jakken jeg SÅ gerne vil have!
Jakken jeg på INGEN måde har råd til!
OG...  Jakken jeg lige har fået af mine dejlige forældre -som mente at intet mindre kunne gøre det! :-D

Nu glæder jeg mig bare til det bliver rigtig bidende koldt så jeg kan gå og have det dejligt varmt i min nye jakke *mums*

Verden bedste weekend

Det er hvad den forgangne var, og tænk engang vi lavede slet ikke noget spændende... vi hyggede, puttede, legede og grinede bare og det var helt fantastisk!!
Og efter de sidste to ugers helvede med tværfagligt projekt på skolen og gennemsnitlig 3 timers søvn hver nat fordi jeg arbejdede for 3 (resten af gruppen valgte nemlig liiige at droppe ud af skolen efter grupperne var dannet), ja så var sådan en weekend mildt sagt tiltrængt.

I dag har jeg så haft fri og for første gang i årevis været i biografen med min far, og se Tintin i 3D! Dengang jeg var mindre læste min far altid Tintin tegneserierne højt for mig, så det var rigtig fedt at se filmen sammen med ham -og så er den bare super fed.
I morgen går jeg så i gang med eksamens opgave, og jeg frygter lidt at få lige så travlt som de sidste par uger... ååh glæder mig hel vildt til juleferie den 15. dec!!!

Nørkler for tiden med det her lille projekt, men mangel på tid gør at det skrider meget langsomt fremad:

Det er et sleeve til min Macbook, og idéen er tyvstjålet fra hende her, og jeg glæder mig til jeg kan tage det i brug!