Cassie elsker når vi laver mad sammen, ja og det gør jeg skam også, men det skal jo ikke være nogen hemmelighed at det går bare en lille smule hurtigere når jeg selv bikser noget sammen. I weekenderne gør jeg dog hvad jeg kan for at inkludere mini-kokken, og i lørdags hvor den stod på salat med kylling fik hun lov at lave næsten det hele og hun hyggede sig noget så gevaldigt! Om det dog var det der gjorde at ovenstående portion fik mange "mmm, hvor smager det godt!" og "jeg kan altså rigtig godt lide det der mørkegrønne salat [rucola]", og at skålen blev tømt, ny portion serveret, og forespørgels på mere som snack under godnathistorien (indsæt: måbende mor)... eller om ungen bare havde lyst til at udvide sine horisonter... tja, det må guderne vide, men fremgangsmåden skal sååå meget afprøves igen næste weekend :-)
Viser opslag med etiketten glæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten glæde. Vis alle opslag
tirsdag den 17. januar 2012
lørdag den 2. juli 2011
Nydelse
Søstjernen hættetrøje
Print fra en malebog, som jeg syntes fortjente at blive indrammet
Søstjernen solhat i yndigt Liberty -tøsen fandt den selv
En bekendt fylder 40 og fik denne smukke buket af sine medarbejdere, men skulle på ferie i går! Nu pynter den smukt på mit sofabord!
Akryl box fra Søstrene Grene
Akryl halskæder fra Nyhauge! Elsker dem allerede.
Ja det er altså ret fedt at have 2 måneders sommerferie! Og nu hvor jeg har kommet mig over den skøre pjække/ skyldfølelse over at have så lang en ferie, ja så nyder jeg det bare i fulde drag. Jeg gået og rykket lidt mere rundt på tingene herhjemme, fået indrammet lidt billeder, og ja *host host* så har jeg også været lidt mere på udsalg.
Cassie har sidste dag i sin børnehave på mandag og hun skal efter eget valg have muffins med og dele ud. Det betyder jo selvfølgelig at mor her skal have bagt, og fundet en eller anden praktisk løsning så 28 stk muffins kan komme med på tur i Dyrehaven! ... ideas anyone?
I morgen får vi mormor og morfar på visit og vi glæder os! Det er nemlig ualmindelig lang tid siden vi har set dem (i al fald efter vores standarder), hele 2 uger tror jeg. Overvejer lidt at invitere dem med i Tivoli så bøllen kan komme ind og se Tommelise balletten igen. Hmm, hvordan mon vejret arter sig i morgen.
Etiketter:
ferie,
glæde,
hygge,
indretning,
krea,
lykke,
nydelse,
sommer,
Søstjernen,
tilværelsen
tirsdag den 26. april 2011
Påsken 2011...
... Er vel overstået! Vi har nydt den i fulde drag, og fået luftet både sandaler, shorts og sommerskjorter. FANTALASTISK! Jeg har også nået rigtig mange af de ting jeg havde sat mig for i ferien. Det skønne vejr har dog gjort at lejligheden ikke er helt så clean og ryddet som den burde være for vi har brugt det meste af tiden ude... men det er altså også svært når vi pga. møl og ferie hos mormor og morfar, har plastikposer, kasser, og tasker med tøj alle vegne!
Cassie har brugt det meste af dagene hos mormor og morfar på at cykle, og jeg har løbet efter i tilfælde af hun skulle miste balancen (dog ganske unødvendigt, for ikke en gang er hun faldet). Hårdt, men bonus med al den ufrivillige motion til mor her!
Derudover har damen leget med en masse drenge i løbet af ferien! Først mine forældres venners store drenge på 20+ som har et svagt punkt for hende -det er så sødt; så 'fætter' Andreas på hendes egen alder; og i går hyggede hun så i gården med kære Theodor på 5, som lige har haft fødselsdag og fået de sejeste Playmobil brandbiler -tøsen var vildt begejstret og de legede sammen i over en time nede i gården -alene! ... Men sig mig lige en gang, hvad er det med de dersens drenge? De er noget så begejstrede for hende, alle sammen! Hmm, jeg troede altså først det var når hun blev teenager jeg skulle begynde at vifte dem væk, men kan da godt se at fluesmækkeren kommer i brug lang tid inden da!!! ;o)
Jeg har også fri i morgen men mit kære barn har vist fået ferie nok, for hun har bedt om at komme i børnehave! Og fred være med det, så kan jeg måske få ryddet færdig op efter vores ubudne gæster, og pudset nogle meget trængende vinduer.
Abonner på:
Opslag (Atom)