torsdag den 29. december 2011

Julen vel overstået

Og nydt i fulde drag! Vi er hjemvendt fra det Nordsjællandske hvor Julens festlige rundtur fandt sted. Vores Juletræ står stadig med pynt på og dufter så skønt af gran så jeg næsten ikke nænner at smide det ud - på trods af at det fælder som bar pokker! Gaverne er samlet (og det tog sin tid), leget med og vist frem for veninderne. Julemaden er sunket, og måske forbrændt - hvem ved! Og min nye Nespresso maskine er kommet på overarbejde... og så er der tilmed 3 dage tilbage af ferien - skønt!

lørdag den 24. december 2011

Så blev det den 24.

***** GLÆDELIG JUL *****



Klokken har lige slået 12 og det er vist officielt Juleaftensdag, selvom der endnu går nogle timer inden det hele for alvor starter. Jeg burde sove tungt under min varme dyne, men sidder lige her lidt endnu og nyder mørket og stilheden. 

Bliver også lid trist over at det hele snart er ovre... og ja, ved godt det er at tage sorgerne på forskud, men vi har virkelig nydt denne december måned med hygge og sang og masser af andre traditioner - det er nemlig hvad Julen er for os! Jeg er ikke troende, men fejrer bestemt heller ikke jul med materielle bagtanker. 

Hos os er Jul:
Julesange og julekalender i tv... Bagning og lækre godter... Adventskrans -hvor alle lys tændes hver søndag (fordi den ser så dum ud når kun nogle af lysene er tændt)... Nissepigen som kommer ned fra loftet og lægger gaver i Julesokken jeg selv havde da jeg var lille... Oppyntning... Julehistorier i massevis... Mystik og fantasi der kan spille selv mig et lille puds... Risengrød -også til nissen... Juletræ og julemand... Duften af gran... og masser af levende lys!


fredag den 23. december 2011

4 år !

Cassandra fyldte 4... ja, for allerede 1 1/2 uge siden, og sådan noget skal jo fejres - og det blev det! Det tog nogle dage at komme sig, men det var fantastisk!

Det er skønt at have et barn der denne gang var blevet stor nok til virkelig at nyde det at have fødselsdag: hun talte ned til dagen og var så spændt at hun havde svært ved at falde i søvn aftenen forinden. Det var altså stort, og tror jeg glædede mig næsten lige så meget som hende. Hun var stolt og nød i fulde drag at hjælpe til med forberedelserne. Hun stod endda møjsommeligt og skrev navne på ALLE slikposerne til børnehaven.

Tænk at der virkelig er gået 4 år siden hun kom til verden, det er lidt vildt! Og tænk hvor fantastisk dejligt et barn jeg har været så heldig at få

Hun blev fejret på dagen af mig -som også lige havde eksamen samme dag (fik 10 så hel galt gik det ikke) - og af mormor og morfar som kom til aftensmad og hygge. 2 dage senere havde vi børnehaven hjemme, til hjemmebagt mini-pizzaer og cupcakes, og skattejagt i gården. Det var en kæmpe oplevelse for hende og hun var super stolt. Tilsidst havde vi så i lørdags besøg af familie of venner til god traditionel børnefødselsdag med boller og lagkage! Pyha, tak for en omgang... og så lidt billeder...


Slikposerne til skattejagt med børnehaven, i fødselarens egen smukke håndskrift ;-)

Total mayhem på børneværelset!

Et styk stolt fjollehoved i baggrunden

Ikke just de smukkeste cupcakes, men jeg fik ikke lov at hjælpe ;-)

 Gave fra BH

 Skattejagt...



... Kan se jeg ikke har fået lagt billeder fra den sidste fest ind  på mac'en endnu, åh det må blive efter jul engang1

lørdag den 10. december 2011

Fred og ro!


Eller hvad man nu skal sige. Jeg er alene hjemme og tvangsindlagt til at forberede eksamen. Cassie hygger sig hos mormor og morfar (lige nu sover hun selvfølgelige... håber jeg!) - de skal bage juleknas i morgen og ud og gå i skoven. Er det ikke bare uretfærdigt? Øv. Jeg er i forvejen ikke god til at sende hende afsted på overnatning når jeg ingen planer har - det er faktisk kun 2. gang det sker. Sidst var det også fordi jeg havde eksamen.
Jeg må dog indrømme at jeg har været enormt produktiv. Jeg har både gjort som jeg skulle og arbejdet... derudover har jeg pakket alle Cassie fødselsdagsgaver ind... og så liiige kogt en gang lække æblekompot! Min mor havde nemlig den lækreste, fedeste vaniljestang med til mig da hun hentede Cassie tidligere -mmm! Det meste er dog gemt til en gang lækker ris a'la mande her en af dagene.

fredag den 9. december 2011

Så er morgenmaden serveret!


Tro i lige jeg blev overrasket da jeg kl. 7:30 i morges spurgte Cassandra hvad hun ville have til morgenmad, og hun så svarede - grav-alvorligt - R O S E N K Å L !!! Og det skal altså lige siges at det jeg bød hende var hjemmebagte boller, cheerios, eller havregrød!
Nå men efter at have forsikret mig et par gange om det nu virkelig var det hun ville have, gik jeg i gang med at koge rosenkål... og varme en bolle i ovnen -for jeg havde på fornemmedimmeren at de der små grønne nogen ikke lige ville blive spist op, også selv om der kom godt med smør på... og behøves jeg sige jeg fik ret? I det mindste smagte hun faktisk på dem, inden hun pænt spurgte om hun måtte be om en bolle ;-) skøøøre kugle!

tirsdag den 6. december 2011

Nu skal alt jo ikke handle om jul...

Og det gør det bestemt heller ikke... meeen heldigvis gør dette indlæg ;-)




Når ens eksamen går ud på at designe og udforme en accessories kollektion lærer man på den hårde måde hvor svært det er at skulle være kreativ på kommando. Den rebelske teenager der sommetider stadig bor i mig, kommer med en modreaktion når jeg bliver bedt om at gøre noget, også selvom det er noget jeg elsker -fjollet ik?
Det er også rigtig svært at koncentrere sig når hjernen desperat prøver lukke ned og gå på juleferie, og alt jeg kan tænke på er hygge, pynte, synge, bage, fødselsdag... og duften af gran!
Så derfor, holder jeg lige en pause lang nok til at få skrevet dette indlæg, nyde julestemningen i lejligheden, og brygge en kop kaffe. Derefter hedder den: tilbage til tegnebrættet.

søndag den 4. december 2011

Weekend med Brune




Brune er Cassies børnhaves kalenderdyr, som på skift kommer med børnene hjem her i december. Jeg er all for it, og gør altid meget ud af det, men... hvorfor skal hun altid have de tingester med hjem weekenden over (sidste år var det den gamle børnehaves nisse Nora vi havde fornøjelsen af)??? Jeg ender jo med at skulle skrive en hel roman om hvad kræet og vi har foretaget os! Og altså, så spændende har vi jo heller ikke haft det - hyggeligt, men ikke lige noget at skrive hjem om, eller... :-S
Lillepigen fik også lige kradset en fin tegning ned, som Brune skal have med sig på sin videre færd:

*Tihi*




fredag den 2. december 2011

Julekugler


Herhjemme bliver der hvert år føjet lidt nye til samlingen, og jeg bliver hvert år glædeligt overrasket over Søstrene Grenes fine udvalg - alle er af glas og til rimelige priser! Her er dette års høst (bortset fra grisebassen, som er en gammel kending, som Cassie lige synes skulle med på billedet) ... der er bare lige det at jeg snart har brug for et pænt stort juletræ, hvis alle kugler skal kunne være der!