Viser opslag med etiketten Børnehave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børnehave. Vis alle opslag

fredag den 23. december 2011

4 år !

Cassandra fyldte 4... ja, for allerede 1 1/2 uge siden, og sådan noget skal jo fejres - og det blev det! Det tog nogle dage at komme sig, men det var fantastisk!

Det er skønt at have et barn der denne gang var blevet stor nok til virkelig at nyde det at have fødselsdag: hun talte ned til dagen og var så spændt at hun havde svært ved at falde i søvn aftenen forinden. Det var altså stort, og tror jeg glædede mig næsten lige så meget som hende. Hun var stolt og nød i fulde drag at hjælpe til med forberedelserne. Hun stod endda møjsommeligt og skrev navne på ALLE slikposerne til børnehaven.

Tænk at der virkelig er gået 4 år siden hun kom til verden, det er lidt vildt! Og tænk hvor fantastisk dejligt et barn jeg har været så heldig at få

Hun blev fejret på dagen af mig -som også lige havde eksamen samme dag (fik 10 så hel galt gik det ikke) - og af mormor og morfar som kom til aftensmad og hygge. 2 dage senere havde vi børnehaven hjemme, til hjemmebagt mini-pizzaer og cupcakes, og skattejagt i gården. Det var en kæmpe oplevelse for hende og hun var super stolt. Tilsidst havde vi så i lørdags besøg af familie of venner til god traditionel børnefødselsdag med boller og lagkage! Pyha, tak for en omgang... og så lidt billeder...


Slikposerne til skattejagt med børnehaven, i fødselarens egen smukke håndskrift ;-)

Total mayhem på børneværelset!

Et styk stolt fjollehoved i baggrunden

Ikke just de smukkeste cupcakes, men jeg fik ikke lov at hjælpe ;-)

 Gave fra BH

 Skattejagt...



... Kan se jeg ikke har fået lagt billeder fra den sidste fest ind  på mac'en endnu, åh det må blive efter jul engang1

onsdag den 3. august 2011

Dagen hvor moderen åndede lettet op

Cassie har haft første dag i sin nye børnehave idag, og det er bare gået over al forventning! Pædagogerne virker så fantastiske - åbne, imødekommende, omfavnende og opmærksomme på børnenes behov! De fysiske rammer er også helt i top, og især for en Københavner BH. Legepladsen er fed og rummelig, og så lader de til at elske at være ude hvilket jo i vores tilfælde er en mega bonus når nu den lille dame er vant til, og også elsker, at være ude!

Hun legede og udforskede, fuld af gå-på-mod. Hun snakkede løs og svarede når hun blev spurgt om noget, og så spiste hun noget nær en halv ko til frokost!! Dem som kender hende vil vide at dette er alt andet end normalen når Cassie er et nyt sted med nye mennesker :) men det kan jo kun betyde at hun føler sig tryg der og det er bare skønt.

Ååh, det er bare lige sådan en børnehave skal være efter mit hoved! Endelig er hun der hvor hun bør være, og jeg kan ånde lettet op, sikker på at det er det rigtige for hende, for mig, og for os!

-Fræk og glad, og med ny børnehave taske ;)

fredag den 1. juli 2011

Time for Change! #2

Et ny kapitel skal til at begyne... I går fik jeg taget mig sammen til at fortælle min lille prinsesse at hun, efter sommerferien, skal starte i ny børnehave! 
Tilbuddet fik jeg i fredags, beslutningen blev truffet mandag (ja for det er jo ikke ret lang betænkningstid man får), jeg fortalte det til hendes nuværende pædagoger tirsdag, og så igår torsdag havde jeg nosser nok til at give hovedpersonen besked.
Det var langt sværere end jeg havde forestillet mig... og så endte hun endda med at tage det SÅ meget mere positivt end jeg havde turde håbe på! Er det ikke skønt hvor forudsigelige og seje børn er?
Hun virker enormt spændt og taler om at hun glæder sig -men lad os nu se om humøret bliver ved med at være lige højt, men det er jo en god begyndese. Jeg forsikrede hende også om at vi nok skal blive ved med at lege med bedste-kammeraterne fra hendes nuværende børnehave. 
Hertil morgen spurgte hun ret sødt men temmelig ubekymret om jeg ikke nok gad at komme med hende i den nye børnehave, den første dag! Aww, lille pus. Selvfølgelig skal jeg da det - har faktisk 3 uger til at køre hende ind (og mon ikke det er nok).

Det at flytte hende har været en svær beslutning at tage, for sagen er den at hun er mægtig glad for der hvor hun går nu. Hun har gode venner og veninder, og klarer sig rigtig godt i følge pædagogerne og hvad jeg sådan kan fornemme. Hun har masser af plads og udfordringer, og har både socialt og rent motorisk, udviklet sig meget siden hun startede.

Hvorfor så flytte hende? Jo, jeg har lige fra begyndelsen ikke været ret vild med at hun skal bruge godt halvanden time på transport hver dag (hun går i udflytter), og på det sidste er hun også selv begyndt at udtrykke at det sgu ikke er så fedt. Derudover er kontakten mellem institution/pædagoger og hjemmet, minimal! -og det er rigtig svært! Det er også svært når ens datter kommer hjem og siger "mor, du skal komme og se hvor højt jeg kan gynge på de store gynger oppe i børnehaven! Jeg kan gynge næsten helt op i himlen og jeg har selv lært mig det!!" Avv, for det kan jeg nemlig ikke bare sådan liiige! Derudover er de Østerbros største børnehave, med hele 96 børn! ... forestil jer lige lydniveauet på legepladsen en varm sommerdag!?! 

Nu kommer hun så i en mega hyggelig børnehave lige rundt om hjørnet fra hvor vi bor, så ikke mere daglig buskørsel! Det nye sted har en bedre nomering og god plads af en by-børnehave at være, tilmed med egen legeplads -hvilket var et must fra min side. Vores hverdag bliver forhåbentlig også lidt mere flexibel, for nu kan jeg hente hende tidligt nogle dage og vi kan lave noget sammen om eftermiddagen. Eller jeg kan aflevere lidt senere hvis nu morgenerne går i fisk, som de jo gør i ny og næ. Og så var de voksne dernede også super søde og positive.

Jeg håber inderligt jeg har truffet den rigtige beslutning på min datters vegne... men det siger fornemme-dimmeren, nede i maven, altså at jeg har! Jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at komme hjem fra sommerferie nu, og se hvad det nye kapitel bringer os :-)

fredag den 25. juni 2010

Børnehave, Tivoli og ikke mindst Skt. Hans!

Tre skønne dage, fulde af oplevelser og hygge er nu vel ovre, og jeg er for at sige det mildt, helt kvæstet! -på den gode måde selvfølgelig!


25.06 - Børnehave
I dag har vi været i børnehave, Cassandra og jeg, for tøsen har nemlig fået plads pr. 1/9, hvor hun dog kun er 2år og 8mdr.! Institutionen hun går i nu er en Integreret, med udflytter-børnehave -skøøøn institution i Nordsjælland, hvor vi i dag har tilbragt hele dagen i solen, leget og hygget og spist mad fra bål! super dag, og Cassie har hygget sig hel vildt. Ikke mindst fordi en af hendes bedste og lidt ældre veninder der for en månedstid siden stoppede i vuggestuen og går i den børnehavegruppe hvor hun nu skal starte. De to har leget og krammet det meste af dagen -igen super!
Jeg ved at dette for mange her på Østerbro, og andre steder, med garanti ville være en drøm der går i opfyldelse, MEN (og dette er med frygt for at lyde som et priviligeret og forkælet kvindemenneske) det er det vidst bare ikke rigtig for mig!!! Jeg er noget så usikker på om jeg synes det sundt for så små unger at blive fragtet rundt med bus hver eneste dag, være 5-6 timer dagligt i vinter-halvåret, etc.!! Er jeg for pyldret? ... det er en mulighed jeg hel klart har overvejet! Desuden, fordi jeg er studerende har jeg en meget flexibel hverdag og nyder at kunne aflevere mit barn sent og hente hende tidligt, de fleste dage ... det vil jo så være slut fremover da de er afsted fra 8.30 - 15.30 hver dag! Så skal man holde hele fridage, og det er trods alt de færreste dage jeg har mulighed for det! 
Puha, hvordan ved man hvad det rigtige valg er for ens barn og familiens hverdag?

Nå men nok om mine bekymringer, Cassie og jeg havde en skøn dag, og eftersom hun ikke sov i børnehaven, gik hun helt kold i busen på vej hjem til København -mit lille pus! 
Dagen afsluttede vi på hyggelig vis, med grillerier i gården, i solen! yay.

- Glade fødder på bustur ;o)


24.06 - Tivoli
Da jeg hentede Cassie i vuggestuen var planen egentlig at vi skulle forbi Paradis på vejen hjem og derefter lige hjem og hygge, efter en Skt. Hans aften hvor sengetiderne ikke helt var blevet overholdt, meeen så ringede en veninde og spurgte, meget spontant, om vi ville med i Tivoli på tøsetur med hende og hendes datter (som Cassie eeelsker at lege med)! Det ville vi rigtig gerne!
Vi spiste først på Wagamama, og derefter prøvede vi veteranbilerne, så den nye Rasmus Klump legeplads -kæmpe hit, fik Klump pandekager og is i hvalens mund, og tilsidst prøvede vi karusselen på vej ud! Fantastisk aften, men da vi først var hjemme lidt over ni, blev det bestemt ikke  til noget med min plan om at komme tidligt i seng. hmm! ;o)


Vi tilbragte klart mest tid på Rasmus Klump legepladsen


Min veninde og hendes dejlige tøs


Se lige min smukke unge

Første Karussel-tur nogensinde -hun er fan! 

Den hest Cassie red på (hun har snakket vildt meget om den siden hen
... hmm, mon jeg modalle forventninger har fået mig en heste tøs?!? åh ååh)


23.06  - Skt. Hans
Skt. Hans var helt vidunderlig! Vi tilbragte aftenen på den nye Svanemølle strand, sammen med mine forældre, Cassies veninde AK fra gården, og hendes forældre. Jeg havde lavet en lækker madkurv til os og mine forældre, med bl.a. sandwich på hjemmebagt grov-ciabata m. laks/ avocado/ rucola, skinke/ tomat/ pesto/ rucola, lidt go' ost, pølse, frikadeller, kogte majskolber, stegte tigerrejer m. chili dip, og en masse grønne snacks. Til dessert var der friske danske jordbær og amaretto-choko toppe. M U M S!!

Vi spiste, legede i sandet og stak tåspidserne i vandet, men fik dem hurtigt trukket ind igen -det var jo iskoldt! Desværre fik vi ikke set noget bål, for tøserne sgu hjem i seng så vi gik allerede ved 8tiden!


Beklageligvis ingen billeder, for jeg glemte alt om at mit kamera faktisk lå i tasken!