Viser opslag med etiketten veninder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten veninder. Vis alle opslag

lørdag den 19. november 2011

En stille morgen




Sidder i sofaen med mit hækletøj og en lille prut med maveonde. Det er endelig lykkes mig at få morgenmad i hende: en ispind! Ja ja, det er vel bedre end ingenting. Desuden har min mor altid sagt at når man er syg skal man have lov til at få lige hvad man har lyst til.
Hækletøjet er et næsten færdigt tykt lækkert pandebånd (pind 8) - ja jeg blev lige inspireret af alle de fine pandebånd der har været billeder af her i blogland.
Det lille fine hjemmelavede stykke julepynt er fra Cassandras veninde, og kom ind af brevsprækken den anden dag! Uuh, kan også godt mærke julestemningen ulme i mig og tro vist jeg bliver nødt til at komme på loftet efter julekasen denne weekend -endelig!

lørdag den 23. juli 2011

Gen-forelskelse

Et par uger inden jeg fyldte 9 hørte jeg en helt fantastisk sang i radioen - How Do You Do med Roxette! Som den første, tryllebandt den mig og jeg var solgt. Det var starten en lang rejse gennem musikkens verden, som i den grad har ført mig rundt i verden på opdagelser og givet mig nogle af de fedeste, vildeste, og mest surrealistiske oplevelser i mit liv. Med årene har min musiksmag ændret sig noget, mit fokus har flyttet sig, men denne ene sang står nok mit hjerte allernærest.
Pludselig ændrede min ønskeseddel sig drastisk, og øverst stod pludselig, Roxette Tourism -på kasette bånd, naturligvis ;-) Min mor var noget skeptisk husker jeg, jeg havde jo kun hørt det ene hit og som hun rigtig nok pointerede så var der jo mange flere sang på albummet og hvad hvis jeg nu ikke kunne li dem? Men jeg husker at jeg bare vidste det ikke ville være tilfældet. Min mor må have givet efter for jeg fik det og sandt nok, jeg ELSKEDE det... og ikke mindst Per Gessle -hans stemme er for sej, og nøj hvor var han cute!
Året efter skulle de så spille i Danmark, min mor købte billetter og jeg glædede mig helt vildt! Kan huske jeg talte ned til dagen! Men den endte desværre med at blive aflyst -et af mine få barndomstraumer ;-) I en hel del år var Roxette min altoverskyggende favorit, men siden hen kom Oasis, Manic Street Preachers, og så nåede jeg de sene teenage år og kastede mig over bands som Guns N Roses, Motley Crue, Skid Row, etc. -nu var det dog mere genren af musik fremfor ét specifikt band jeg dyrkede. 
Roxette holdt dog en hel særlig plads i mit hjerte selvom der nogle gange kunne gå år mellem jeg satte det på. De er dog i ny og næ, og særligt de senere år, blevet blæst ud gennem højtalerne herhjemme :-D

I aften lykkedes det mig så endelig at få set dem live, og sikke en oplevelse! Der var engang hvor jeg fik et sug i maven hver gang jeg så nogle af mine idoler live, men jeg har set RIGTIG mange koncerter, og været til næsten ligeså mange backstage fester, så nu om dage hører det der sug til sjældenhederne (sidst var i L.A. hvor jeg var til privat koncert med the Goo Goo Dolls, sammen med kun 50 andre). Roxette klarede dog et godt langt sug, og et kæmpe stort gladt barnesmil på mine læber... der viste sig desværre hurtigt skår i glæden, for gruppens kvindelige halvdel, Marie Frederiksson, kan ikke længere synge! Det var til tider pinligt, men hun kæmpede og publikum skrålede så højt at det ikke gjorde helt så meget. Hun var for få år siden ved at dø af en svulst i hjernen, og efter alt at dømme har hun vist aldrig helt kommet sig.
Per derimod synger stadig ligeså dybt og lækkert som altid, og hold da op han vækkede lige den gamle barndomsidol-forelskelse til live igen -han har stadig looks & charm! 
Den der lækre flaske Cava bobler min veninde og jeg delte på en lille time, gjorde selvfølgelig også stemningen endnu hyggeligere, og den hjalp også lidt på det faktum at vi stod i mudder til anklerne (oh tak for redningen mine dejlige gummistøvler).

FED AFTEN 

Godnat!

torsdag den 26. maj 2011

Det er skønt med gode veninder...


... som man kan lave larm og ballade med en mandag morgen, mens man venter på børnehave bussen!

fredag den 20. maj 2011

Hvem der bare var en struds!

Det der med at kunne stikke hovedet i jorden lyder ganske tiltalende lige for tiden!!! 
Jøsses, jeg skal lige love for at man hurtigt kan få pisket en stemning og en følelse op når ens sociale liv (altså den del involverende det modsatte køn) er kedeligere end middagssamtalen på et plejehjem!! Men tro mig, jeg er hverken bitter eller desperat over min situation... hvis jeg var kunne jeg jo bare få fingeren ud og virkelig gøre noget ved det! Jeg kan tage pis på mig selv, og helt klart se det morsomme i min egen opførsel på det seneste. 
Aaah, men en overnatning hjemmefra lyder alligevel som en ganske fortræffelig idé. Så jeg ser meget frem til i morgen kl.9.00 når min mor kommer for at hente mig og tøsen, og tage os med lidt nord på i et døgns tid. Måske jeg så kan få talt mig selv tilbage til virkeligheden, så det er igen er muligt for mig at opholde mig i eget hjem og dets omgivelser uden at! Ellers bliver jeg sgu da bims inden længe.

Ny taktik for at holde mig selv ved mine fulde fem: AT TAGE DET MED RO! Trække vejret og lige få et par facts på det rene før jeg kaster mig hovedkulds ud i absolut pinliggørelse!

Og for så at snakke om noget "helt andet" hvad er det så lige for noget med TV2? Til aften kunne vi sidde ved middagsbordet og høre på en af C's veninders far, snakke om Christian Louboutin sko, Jimmy Choo tasker, og Marc Jacobs kjoler i Go'aften Danmark (fair play, han havde sgu styr på sine mærker og deres pris.... hvem havde lige troet det!), og om morgenen er det en anden af tøsens veninders, far der står på selv samme sendeflade og snakker om vejret!!! C synes jo det er mega fedt at kende dem på tv, og jeg skal da også indrømme at jeg satte pris på at først nævnte far ikke, ligesom sidst vi så ham i tv, rendte split-og-ravendes rundt i en Matas (dengang sad vi nemlig også og spiste)... men altså... eller er det bare sådan det er når man bor på Østerbro?

Tak til søde Mille og bøller for en rigtig dejlig, ikke-planlagt Bededag. Pokkers, jeg fik jo slet ingen billeder taget! Nå men hyggeligt var det på både legeplads og herhjemme i gården! Hvor er det bare skønt at se to små tøser lege så godt sammen. 
At Mille så endte med at måtte ringe 112 fordi en ældre herre uden for Daglig Brugsen fik det dårligt... ja det passede jo så ikke helt ind i dagens ellers så idylliske forløb! Heldigvis havde herren det vist ok, og hatten af for Mille der var total prof!! Du skal nok blive en fin sygeplejerske, darling! 

lørdag den 7. maj 2011

Paris here we come!

Mine søde søde forældre har inviteret os til Paris på sommerferie og nu er rejsen så bestilt! En uge, på 4-stjerners hotel midt i midten af byen med ALT betalt (altså lige bortset fra lommepenge), inklusiv en eller to dage i Disneyland!!!! Aww jeg glæder mig som et lille barn.... nøj der er pludselig lang tid til den 23. juli.

Jeg har ikke rigtigt fået blogget de sidste par dage, for overskudet har været på et minimum pga. sygdom og alle de nødvendige gøremål som jo skulle klares på trods af feber! 
Nå men i torsdags fik jeg mig da et lille pusterum. Prinsessen blev sendt i børnehave fordi hun var frisk (troede jeg, men det kom jeg senere til at betale dyrt for) og meningen var så at jeg skulle i skole, men men så fik jeg overtalt min søde veninde til en kop morgenkaffe på Mokkariet og mens vi sad der og fik en sludder gik det op for mig at jeg stadig havde feber og absolut ingen energi. Dagen blev derfor brugt på at slendre rundt på Østerbro og shoppe 'en lille bitte smule', i selskab med selv samme kaffeglade veninde ;o)

STARS N' NEON:




De neon farvede toppe er faktisk købt i H&M for et par dage siden, men anyways de passede ind i temaet... Og mig der ellers ikke lige er til neon, hmm! Den lille top med stjernerne er desværre i Cassie's str.! Derudover blev det også til nogle fede stjerne-formede knapper, i gul og koral. Dem skal jeg nok brugt til noget sjovt.

Idag har vi været til rigtig hyggelig 3års fødselsdag, men mere om det i morgen for nu skal jeg ind og prøve at få lidt søvn -prinsessen har fået akut forstoppelse og et besøg hos vagtlægen i nat (med taxa) er endnu ikke udelukket! Hun sover dog uden at klage over smerter, det tager jeg som et positivt tegn! Har faktisk lige snakket med den sødeste vagtlæge i tlf, som sagde jeg sagtens kunne vente og se tingene an til i morgen og forholde mig helt roligt hvis ikke hendes tilstand forværredes! *krydser fingre*

Argh, vil dette ingen ende tage?!? ... synes jeg er ved at være lidt udmattet!

søndag den 20. februar 2011

Lang weekend med bytur og hjemme-hygge

Jeg blev desværre nødt til at holde fri fredag fordi bøffen ikke var helt frisk. Jeg siger desværre fordi jeg hver morgen faktisk glæder mig til at komme i skole. Derimod elsker og værdsætter jeg al tid med min lille prinsesse... især når nu hun fredag skulle på overnatning hos mormor og morfar så jeg for en gang skyld kunne komme i byen med min veninde (noget mine dejlige forældre ofte tilbyder, men som jeg er riiigtig dårlig til at sige ja til). Cassies reaktion på at hun skulle på overnatning var: "Hvorfor skal jeg det mor?", mig: "Jamen det fordi mor skal i byen og danse med tante C!", "skal i ud og danse ballet, mor?" -hehe, hun er bare så kær! Desuden glædede hun sig til at skulle op og blive forkælet, og det skal jeg så sandelig også love for at hun blev -jøsses! 
Skal nok også lige tilføje at hun for tiden er helt vild med ballet, og hun danser løs herhjemme i stuen, og er det faktisk også sådan at min veninde danser ballet og har gjort det siden hun var lille. Hun syntes selvfølgelig også Cassies spørgsmål var hel vildt nuttet, og spurgte om hun ikke må låne tøsen en dag og vise/lære hende lidt ballet! of course!

Jeg havde en rigtig sjov aften i byen, med masser af god live musik, tøsesnak, drinks og opmærksomhed fra det modsatte køn -noget mere ønsket end andet, men alt i alt noget jeg havde brug for ;)
Cassie kom hjem lørdag eftermiddag og vi hyggede resten af dagen, uden de store oplevelser (ja lige bortset fra at jeg stolt kan fortælle at Cassie for første gang lavede pølser på toilet... ja det der med hende og det at smide bleen er en lang historie der må vente til en anden gang, men stolt det var vi i al fald begge!) 

Søndag stod på formiddags legeplads-date med Cassies veninde Emma + lillesøster og mor. Det var, på trods af den extreme kulde, super hyggeligt. Min super overskudsagtige veninde havde nemlig både varm kakao og kaffe med, ja og selv hjemmebagt brød til tøserne! Respekt Mille ;)
Alligevel måtte vi ind og lune os lidt da vi i søgen efter et åbent supermarked, faldt over en fantastisk lille ny-åbnet café i Nordrefrihavnsgade, Krummen og Kagen. Den er i gammel stil med masser af lækker hjemmebag, og karameller og dragée mandler i store glas, dejlig kaffe og legetøj til ungerne. Hel klart et besøg værd og bestemt ikke sidste gang vi ligger vejen forbi.

-en meget stolt Cassie med lille lækre Clara på skødet!
"hun er godt nok tung, mor!" udbrød hun da jeg igen tog Clara op



Måtte lige tage et par billeder og dele ud af, for jeg var virkelig imponeret over hele konceptet -det føltes så ægte og hyggeligt, og så var det faktisk heller ikke så dyrt! ... Tja, når man som mig skal smage lidt af det hele løber det jo op, men altså, så grådig behøver man jo ikke at være, vel?

-Caféen by day...

... and by night (eller måske nærmere lidt sen eftermiddag, men dunkelt var det)

fredag den 25. juni 2010

Børnehave, Tivoli og ikke mindst Skt. Hans!

Tre skønne dage, fulde af oplevelser og hygge er nu vel ovre, og jeg er for at sige det mildt, helt kvæstet! -på den gode måde selvfølgelig!


25.06 - Børnehave
I dag har vi været i børnehave, Cassandra og jeg, for tøsen har nemlig fået plads pr. 1/9, hvor hun dog kun er 2år og 8mdr.! Institutionen hun går i nu er en Integreret, med udflytter-børnehave -skøøøn institution i Nordsjælland, hvor vi i dag har tilbragt hele dagen i solen, leget og hygget og spist mad fra bål! super dag, og Cassie har hygget sig hel vildt. Ikke mindst fordi en af hendes bedste og lidt ældre veninder der for en månedstid siden stoppede i vuggestuen og går i den børnehavegruppe hvor hun nu skal starte. De to har leget og krammet det meste af dagen -igen super!
Jeg ved at dette for mange her på Østerbro, og andre steder, med garanti ville være en drøm der går i opfyldelse, MEN (og dette er med frygt for at lyde som et priviligeret og forkælet kvindemenneske) det er det vidst bare ikke rigtig for mig!!! Jeg er noget så usikker på om jeg synes det sundt for så små unger at blive fragtet rundt med bus hver eneste dag, være 5-6 timer dagligt i vinter-halvåret, etc.!! Er jeg for pyldret? ... det er en mulighed jeg hel klart har overvejet! Desuden, fordi jeg er studerende har jeg en meget flexibel hverdag og nyder at kunne aflevere mit barn sent og hente hende tidligt, de fleste dage ... det vil jo så være slut fremover da de er afsted fra 8.30 - 15.30 hver dag! Så skal man holde hele fridage, og det er trods alt de færreste dage jeg har mulighed for det! 
Puha, hvordan ved man hvad det rigtige valg er for ens barn og familiens hverdag?

Nå men nok om mine bekymringer, Cassie og jeg havde en skøn dag, og eftersom hun ikke sov i børnehaven, gik hun helt kold i busen på vej hjem til København -mit lille pus! 
Dagen afsluttede vi på hyggelig vis, med grillerier i gården, i solen! yay.

- Glade fødder på bustur ;o)


24.06 - Tivoli
Da jeg hentede Cassie i vuggestuen var planen egentlig at vi skulle forbi Paradis på vejen hjem og derefter lige hjem og hygge, efter en Skt. Hans aften hvor sengetiderne ikke helt var blevet overholdt, meeen så ringede en veninde og spurgte, meget spontant, om vi ville med i Tivoli på tøsetur med hende og hendes datter (som Cassie eeelsker at lege med)! Det ville vi rigtig gerne!
Vi spiste først på Wagamama, og derefter prøvede vi veteranbilerne, så den nye Rasmus Klump legeplads -kæmpe hit, fik Klump pandekager og is i hvalens mund, og tilsidst prøvede vi karusselen på vej ud! Fantastisk aften, men da vi først var hjemme lidt over ni, blev det bestemt ikke  til noget med min plan om at komme tidligt i seng. hmm! ;o)


Vi tilbragte klart mest tid på Rasmus Klump legepladsen


Min veninde og hendes dejlige tøs


Se lige min smukke unge

Første Karussel-tur nogensinde -hun er fan! 

Den hest Cassie red på (hun har snakket vildt meget om den siden hen
... hmm, mon jeg modalle forventninger har fået mig en heste tøs?!? åh ååh)


23.06  - Skt. Hans
Skt. Hans var helt vidunderlig! Vi tilbragte aftenen på den nye Svanemølle strand, sammen med mine forældre, Cassies veninde AK fra gården, og hendes forældre. Jeg havde lavet en lækker madkurv til os og mine forældre, med bl.a. sandwich på hjemmebagt grov-ciabata m. laks/ avocado/ rucola, skinke/ tomat/ pesto/ rucola, lidt go' ost, pølse, frikadeller, kogte majskolber, stegte tigerrejer m. chili dip, og en masse grønne snacks. Til dessert var der friske danske jordbær og amaretto-choko toppe. M U M S!!

Vi spiste, legede i sandet og stak tåspidserne i vandet, men fik dem hurtigt trukket ind igen -det var jo iskoldt! Desværre fik vi ikke set noget bål, for tøserne sgu hjem i seng så vi gik allerede ved 8tiden!


Beklageligvis ingen billeder, for jeg glemte alt om at mit kamera faktisk lå i tasken!
 

søndag den 20. juni 2010

Fantastisk onsdag

Ja, jeg har jo som sagt haft lidt computerproblemer (men tænk sig, i min søgen efter nyt tastatur er jeg stødt på et spildsikkert et af slagsen, haha, det er vist sådan et jeg skal have!). Derfor er dette indlæg nogle dage forsinket, men Cassie og jeg havde bare den hyggeligste dag i onsdags så jeg må bare lige skrive og fortælle lidt.

Planen var at vi skulle have besøg af en af mine veninder og hendes datter - de to små tøser plejer at hygge sig hel vildt - desværre blev min veninde syg og måtte aflyse *øv bøv* og så var gode råd dyre, og tiden knap til at planlægge nye aktiviteter så mini-prutten ikke blev alt for skuffet. Jeg stod tidligt op og pakkede en lækker madkurv med alle mulige godter, så vi efter morgenmaden, iført let sommertøj (for en gangs skyld) kunne tage bussen til Kastellet - en oase midt i byen - og holde picnic. Tøsen var ovenud begejstret for at være på "skovtur" som hun så sødt kaldte det, og vi havde da også bare en vidunderlig tur! Vejret var i den grad med os og varmt nok til at Cassie smed bukserne og dansede glad rundt i græsset med ble-mås *hehe* Kig med...

Hygge i natkjolen inden man fik at vide hvad dagen skulle byde på ;o)


Intet går Cassies snude forbi, og alt bliver kommenteret med den skønneste umiddelbare iver...
og den der særlige småbørnslogik som går lidt hen over hovedet på os andre ;o)


Den farlige prut lister sig stille ind på de intetanende gæs...


Hun guffer sig igennem madpakken, som hun til forandring satte åbenlys pris på...
hvilket jeg nød, næsten mere end maden!

Bare fødder = sommer


Dansende - dog endnu med bukser på!

onsdag den 26. maj 2010

Travle dage


Ja, først var Cassie syg (feber) og så gik weekenden med en masse hygge!!! Og, jeg har taget MASSER af billeder, så her kommer en lille opsamling på vores tullen siden sidste indlæg:

25.05.10 - Øreringe til mor og shopping
Jeg må indrømme at det var lidt rart at kunne aflevere tøsen i vuggestue i dag, selvom vi har hygget på det groveste de sidste par dage. Da hun var kysset farvel, gik jeg en tur i VeraModa og købte lidt basis leggings og to kjoler. Derefter gik turen til Smyks hvor de har de fineste 'ingredienser' til en gang DIY smykkedag! Ud af dette besøg kom så disse to par øreringe til mig selv (det en par er vældigt inspireret af et billed så stødte på på denne blog)


- og jeg er faktisk ovenud tilfreds med resultatet, og det er mine ører også -de er nu officielt sommerklar :o)
Nåh ja, så fik ørerne jo faktisk også de her:





Og så tja, bare fordi vi elsker vores Maileg kaniner, og fordi blev et hyggeligt billede:



24.05.10 -Venindedag!
Cassie har en rigtig sød veninde (hun er et år ældre end Cassie, men det mærkes kun meget sjældent -skønt!) her i gården hvor vi bor, og jeg havde sammen med hendes mor aftalt at os fire tøser skulle nyde dagen sammen. Så derfor startede morgenen med kaffe i gården med dertil hørende solskin og lidt mad til pigerne. Derefter fik de cykelhjelme på og så var det op i sadlen med dem og så cyklede de afsted med os løbende bagefter. Efter en god lang cykeltur med et stop på legeplads, stod den på frokost hjemme hos dem -bare så hyggeligt. Så takkede Cassie og jeg af for nu (med en smule uvilje fra hendes side) og så gik vi op til os selv for at sove til middag -hun sov, jeg vaskede op.
Lidt over 3 kom hendes veninde op og hjalp mig med at vække hende -det var så sødt!! Så kom hendes mor og vi fik alle lidt eftermiddagsmad og vi voksne fik snakket lidt sy-tøj. Så var det atter blevet tid til en lille cykeltur, denne gang med tøserne bagpå. Vi cyklede ned i Nordhavn  med tøserne pjattende, grinende, hånd i hånd, det var dog ret koldt og blæsende så det blev en lidt kort tur. Da vi kom hjem ville vi gå hver til sit, men Cassie spurgte om veninden ikke måtte komme med op og se børnetime og det måtte hun selvfølgelig god = første legekammerats besøg nogensinde -wow, mors store pige!!! De sad meget stille på sofaen under en dyne og så Karlsson på taget


22.05.10 - Skovtur i Dyrehaven og tur på Bakken
Mine forældre hentede os lørdag morgen og så var det afsted til dyrehaven. Cassie var vågnet tidligt og var derfor ikke vildt oplagt, så vi fandt hurtigt et sted og slog tæppet ud så hun kunne få lidt frokost. Da hun var færdig kørte vi videre og hun blev puttet i barnevognen. Åh, det er sjældent at dette sker efterhånden, da hun kun lige akkurat kan ligge i den (den har et liggemål på 96cm tror jeg nok og hun er 94cm høj), men det er bare så hyggeligt og bringer så mange minder frem! Hun elsker det også stadig, hvilket kun gør det endnu bedre :o) 
Jeg var dog lidt ked af at vi ikke alle havde kunne spise sammen, men hva, det var jo bedst for tøsen at få sovet, og heldigvis nåede hun at se både "Bambier" og en masse hestevogne inden hun gik kold! Da hun sov fandt vi sted at spise frokost, langt væk fra de mange andre skovtursgæster, men dejligt tæt på et stort gammelt træ og ikke meget længere væk fra en stor flok dådyr -dog uden at genere dem. Mens vi spiste en skøn frokost kom solen frem -mums!



Desværre vågnede min lille "bebse" ligeså snart vi pakkede vognen igen, hvilket betød at hun efter kun lidt over en times søvn var noget gnaven. Dette fortog sig dog pænt hurtigt da hun fik at vide vi skulle ud og køre rutsjebane! Hun har aldrig været på Bakken før, eller andre forlystelsesparker for den sags skyld, så jeg var lidt spændt på hvor modig hun mon var... haha, hun var slet ikke til at stoppe, og hæfte billetter var hurtig brugt op!!


Billederne fra Bakken blev ikke ret gode, men vi fik prøvet: Mariehønen, Junglebilerne, Luftballonerne, og nogle sære både der sejlede rundt i ring -med en slange der spyttede med vand... lige SMASK i ansigtet på Cassie... der blev hun godt nok forskrækket! Nåh ja, så prøvede vi også Svanen -det gør jeg så aldrig igen med et lille barn, man er jo for pokker knap nok spændt fast!! Plus, der er pænt hårdt at skulle cykle det der tunge dyr rundt alene, prust!

 Perfekt afslutning på en vidunderlig dag, mmm....


20.05.10 - Amok i Tiger
fortsættes i morgen, nu skal jeg sove *GAB*