Så der serveret!

Cassie elsker når vi laver mad sammen, ja og det gør jeg skam også, men det skal jo ikke være nogen hemmelighed at det går bare en lille smule hurtigere når jeg selv bikser noget sammen. I weekenderne gør jeg dog hvad jeg kan for at inkludere mini-kokken, og i lørdags hvor den stod på salat med kylling fik hun lov at lave næsten det hele og hun hyggede sig noget så gevaldigt! Om det dog var det der gjorde at ovenstående portion fik mange "mmm, hvor smager det godt!" og "jeg kan altså rigtig godt lide det der mørkegrønne salat [rucola]", og at skålen blev tømt, ny portion serveret, og forespørgels på mere som snack under godnathistorien (indsæt: måbende mor)... eller om ungen bare havde lyst til at udvide sine horisonter... tja, det må guderne vide, men fremgangsmåden skal sååå meget afprøves igen næste weekend :-)

Sommer i storbyen #3

I går tirsdag: Kanalrundfart og is på Langelinie - ja ja, det er jo begrænset hvad man kan nå når dagen først starter kl. 9.26 ;-) men vi skulle jo lige nå endnu et lille turist-fix mens vejret var til det, og hyggeligt det var det!

Nåh jo, så var vi også på Elephant jagt... men mere om det, en af de nærmeste dage!

Taknemlighed og opstød! ;)

Synes det er lidt vemodigt at vores lille ferie fra idag er slut (ja, vi kom aldrig lige ud af døren til BH igår), for jeg har altså virkeligt nydt at være så meget sammen med mit barn! Jeg er så utrolig priviligeret at have en flexibel hverdag, og dermed langt mere tid sammen med hende i dagligdagen end de fleste forældre kan prale af. Det er dog stadig bare noget andet med så mange dages sammenhængende ferie. Man kommer hinanden ved på en anden måde, og lærer nok også hinanden at kende sådan lidt på ny. 

Jeg ved slet ikke hvad jeg ville gøre hvis jeg havde et job der betød at jeg nærmest kun så mit barn i weekenderne, og måske endda sommetider havde brug for barnepiger for at få mit barn fragtet til og fra institution. Det gør mig så ondt at nogle børn nærmest vokser op og bliver opdraget i institutionerne fremfor i hjemmet (kald mig bare lidt gammeldavs om du vil), især når man kigger på hvor sørgeligt det står til med personale og midler på pasningsområdet. *gys* 

De kloger snakker jo også for tiden om at underbemanding / overnomering i institutionerne har en rigtig trist effekt på børnene, og på længere sigt også på vores samfund! For lidt personale i forhold antallet af børn betyder nemlig at der er en stor risiko for at børnene ikke udvikler de sociale og personlige færdigheder der skal til for med tiden at blive  et velfungerende, voksent menneske *dobbelt gys*

Hva fanden er det de har gang? Og hvorfor er det så svært for politikerne at se de graver vores allesammens grav?

Tilbage til det der om taknemlighed: Som vi jo alle godt ved, er det også vigtigt at huske at stoppe op og påskønne tilværelsen. Især når vi er ved at knække uder presset, eller møgungen provokerer en så langt ud at man har tårer i øjnene! For hvis man minder sig selv om hvor hyggeligt og dejligt man har det (forhåbentlig) langt størstedelen af tiden, tja så går det hele sgu pludselig lidt glattere! 

Jeg lyver ikke når jeg siger at jeg hver dag sætter pris på at vi har det så godt som vi har, fordi det har vi altså. Vi har nemlig tid til at lave ingenting og tilmed nyde det, tid til eftertanke og tid til at være alene med os selv. Nogle gange keder vi os også -og det er fedt! At have god tid er hel klart noget af det mest undervurderede i vores samfund! (efter min mening)

Andre gange er vores hverdag selvfølgelig også hektisk som bar' pokker, men tror i sidste ende at balancen er 'helt perfekt for os' (som Cassie ville have sagt)