Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

lørdag den 24. december 2011

Så blev det den 24.

***** GLÆDELIG JUL *****



Klokken har lige slået 12 og det er vist officielt Juleaftensdag, selvom der endnu går nogle timer inden det hele for alvor starter. Jeg burde sove tungt under min varme dyne, men sidder lige her lidt endnu og nyder mørket og stilheden. 

Bliver også lid trist over at det hele snart er ovre... og ja, ved godt det er at tage sorgerne på forskud, men vi har virkelig nydt denne december måned med hygge og sang og masser af andre traditioner - det er nemlig hvad Julen er for os! Jeg er ikke troende, men fejrer bestemt heller ikke jul med materielle bagtanker. 

Hos os er Jul:
Julesange og julekalender i tv... Bagning og lækre godter... Adventskrans -hvor alle lys tændes hver søndag (fordi den ser så dum ud når kun nogle af lysene er tændt)... Nissepigen som kommer ned fra loftet og lægger gaver i Julesokken jeg selv havde da jeg var lille... Oppyntning... Julehistorier i massevis... Mystik og fantasi der kan spille selv mig et lille puds... Risengrød -også til nissen... Juletræ og julemand... Duften af gran... og masser af levende lys!


tirsdag den 6. december 2011

Nu skal alt jo ikke handle om jul...

Og det gør det bestemt heller ikke... meeen heldigvis gør dette indlæg ;-)




Når ens eksamen går ud på at designe og udforme en accessories kollektion lærer man på den hårde måde hvor svært det er at skulle være kreativ på kommando. Den rebelske teenager der sommetider stadig bor i mig, kommer med en modreaktion når jeg bliver bedt om at gøre noget, også selvom det er noget jeg elsker -fjollet ik?
Det er også rigtig svært at koncentrere sig når hjernen desperat prøver lukke ned og gå på juleferie, og alt jeg kan tænke på er hygge, pynte, synge, bage, fødselsdag... og duften af gran!
Så derfor, holder jeg lige en pause lang nok til at få skrevet dette indlæg, nyde julestemningen i lejligheden, og brygge en kop kaffe. Derefter hedder den: tilbage til tegnebrættet.

søndag den 4. december 2011

Weekend med Brune




Brune er Cassies børnhaves kalenderdyr, som på skift kommer med børnene hjem her i december. Jeg er all for it, og gør altid meget ud af det, men... hvorfor skal hun altid have de tingester med hjem weekenden over (sidste år var det den gamle børnehaves nisse Nora vi havde fornøjelsen af)??? Jeg ender jo med at skulle skrive en hel roman om hvad kræet og vi har foretaget os! Og altså, så spændende har vi jo heller ikke haft det - hyggeligt, men ikke lige noget at skrive hjem om, eller... :-S
Lillepigen fik også lige kradset en fin tegning ned, som Brune skal have med sig på sin videre færd:

*Tihi*




tirsdag den 29. november 2011

At overkompensere ;)

Cassie sætter svampe i kransen - jeg prøvede men fejlede håbløst, hvorefter hun let og elegant stikker den ene efter den anden i!!!

Vores elskede nisse familie tager en slapper i sofaen (med den str er det godt de ikke er mennesker og tæller med i de allerede svimlende 7mia)


Det var hvad jeg gjorde weekenden. Jeg var nemlig så stresset over min eksamensopgave - jeg kunne jo kun arbejde på den når Cassandra sov, så i løbet af dagen julede jeg til den helt store guldmedalje i et forsøg på at glemme alt om opgave... og det virkede faktisk! Nu er den afleveret og dagen i dag skal bare bruges med fødderne oppe, mac'en på skødet og en god kop kaffe ved min side -aah!

søndag den 27. november 2011

Julens farver





Adventskransen er på plads og glæder sig til at blive tændt. Den har også hjulpet mig med at tage en vigtig beslutning som jeg hvert år kæmper med: julens farvetema!!! da da da dum ;-) Sidste år var vi meget trendy herhjemme og julen var et væld af farver. I år er stilen nu ligesom lagt til at det skal være klassisk og rent!
Og det har jeg det rigtig godt med, for mit hoved er et stort kaos. Jeg knokler med og stresser over eksamens opgave og efterfølgende mundtlige eksamen. Stresser over at få presset Cassandras fødselsdag ind midt i det hele, og døjer med dårlig samvittighed over at være håbløst bagud i mine forberedelser til hendes netop så særlige dag! øv. Nå men jeg når det nok... det gør jeg jo altid, og så kan jeg se frem til en lækker lille juleferie forenden af det hele.



søndag den 20. november 2011

Det er officielt


Jeg er i julehumør - og godt fyldt op på glögg! Alt det tog var en lille tur i Nyhavn (af alle steder) hertil aften, med mine forældre og Cassandra! Vi trængte gevaldigt til at blive luftet efter de sidste par dages sofa-"hygge" og det sørgede mor og far så for. 
De dukkede op kl.12 med flæskesteg, sovs og kartofler, rødkål og hjemmesyltede rødbeder og agurker. Min mor havde forberedt det hele hjemmefra så det bare skulle lunes og kartflerne koges. Intet mindre end fantastisk!!! ... og ved nærmere eftertanke havde maden nok også et at gøre med at jeg er kommet i julehumør, hehe.