Viser opslag med etiketten eksamen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten eksamen. Vis alle opslag

lørdag den 10. december 2011

Fred og ro!


Eller hvad man nu skal sige. Jeg er alene hjemme og tvangsindlagt til at forberede eksamen. Cassie hygger sig hos mormor og morfar (lige nu sover hun selvfølgelige... håber jeg!) - de skal bage juleknas i morgen og ud og gå i skoven. Er det ikke bare uretfærdigt? Øv. Jeg er i forvejen ikke god til at sende hende afsted på overnatning når jeg ingen planer har - det er faktisk kun 2. gang det sker. Sidst var det også fordi jeg havde eksamen.
Jeg må dog indrømme at jeg har været enormt produktiv. Jeg har både gjort som jeg skulle og arbejdet... derudover har jeg pakket alle Cassie fødselsdagsgaver ind... og så liiige kogt en gang lække æblekompot! Min mor havde nemlig den lækreste, fedeste vaniljestang med til mig da hun hentede Cassie tidligere -mmm! Det meste er dog gemt til en gang lækker ris a'la mande her en af dagene.

tirsdag den 6. december 2011

Nu skal alt jo ikke handle om jul...

Og det gør det bestemt heller ikke... meeen heldigvis gør dette indlæg ;-)




Når ens eksamen går ud på at designe og udforme en accessories kollektion lærer man på den hårde måde hvor svært det er at skulle være kreativ på kommando. Den rebelske teenager der sommetider stadig bor i mig, kommer med en modreaktion når jeg bliver bedt om at gøre noget, også selvom det er noget jeg elsker -fjollet ik?
Det er også rigtig svært at koncentrere sig når hjernen desperat prøver lukke ned og gå på juleferie, og alt jeg kan tænke på er hygge, pynte, synge, bage, fødselsdag... og duften af gran!
Så derfor, holder jeg lige en pause lang nok til at få skrevet dette indlæg, nyde julestemningen i lejligheden, og brygge en kop kaffe. Derefter hedder den: tilbage til tegnebrættet.