Når man pludselig arbejder sammen med slanke, kønne og velklædte mennesker, ja så får ens "lille" jule-mås en brat opvågen efter en god lang ferie! Jøsses! I garderoben hænger der et kæmpe full-size spejl og jeg SVÆRGER, det hælder en lille bitte smule så man ser sig selv sådan lidt nedefra... ucharmerende og ondt siger jeg bare! Jeg har sat mig selv på diet (uh det ord gør ondt). Guf og hjemmebag er skiftet ud med gluerodsbidder og mandler; min frokost består nu er lækre sager som agurk, avokado, fedtfattig hytteost, og rugbrød UDEN smør! Altsammen noget jeg elsker, men altså...! og værst af alt *gru og gys* mine lækre Nespresso fix bliver nu tilsat minimælk!!!
Viser opslag med etiketten tanker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tanker. Vis alle opslag
torsdag den 5. januar 2012
søndag den 27. november 2011
Julens farver
Adventskransen er på plads og glæder sig til at blive tændt. Den har også hjulpet mig med at tage en vigtig beslutning som jeg hvert år kæmper med: julens farvetema!!! da da da dum ;-) Sidste år var vi meget trendy herhjemme og julen var et væld af farver. I år er stilen nu ligesom lagt til at det skal være klassisk og rent!
Og det har jeg det rigtig godt med, for mit hoved er et stort kaos. Jeg knokler med og stresser over eksamens opgave og efterfølgende mundtlige eksamen. Stresser over at få presset Cassandras fødselsdag ind midt i det hele, og døjer med dårlig samvittighed over at være håbløst bagud i mine forberedelser til hendes netop så særlige dag! øv. Nå men jeg når det nok... det gør jeg jo altid, og så kan jeg se frem til en lækker lille juleferie forenden af det hele.
mandag den 11. juli 2011
Confessions of a Caffeine Junky
Dagens vigtigste måltid - Morgenmaden vs. Morgenkaffen!
Morgenmad er et måltid jeg elsker tilberede og anrette, eller få serveret for den sags skyld ;-) Hvilket mine sidste par indlæg nok bærer præg af! Der er ikke nogen skønnere start på dagen end min datters skæve smil, et godt fodder... og så den der helt fantastiske velduftende, varme, bombe af coffein: Dagens Første Kop Kaffe! Aaah, uimodståeligt! Denne indtages dog ofte længe inden morgenmaden, og med den indenbords er jeg klar, også selvom jeg springer maden over. Derimod kan jeg umuligt gennemføre de mest simple opgaver, såsom at få min og prinsessens bagdele ud af døren i tide, hvis jeg bare får mad og ingen kaffe. Skørt og lettere skræmmende
Jeg har faktisk ikke tal på hvor mange kopper kaffe jeg drikker om dagen, men tror det ligger på 6-7 stk! Sidder i skrivende stund (kl. 23.30) og drikker dagens sidste kop kaffe - ja for så hardcore er jeg nemlig - inden jeg om et øjeblik skal ind i seng!
Er jeg afhængig? Tja det er der vist ingen tvivl om, og det er egentlig også okay med mig, for det er den eneste af slagsen jeg har (udover måske shopping)!
fredag den 1. juli 2011
Time for Change! #2
Et ny kapitel skal til at begyne... I går fik jeg taget mig sammen til at fortælle min lille prinsesse at hun, efter sommerferien, skal starte i ny børnehave!
Tilbuddet fik jeg i fredags, beslutningen blev truffet mandag (ja for det er jo ikke ret lang betænkningstid man får), jeg fortalte det til hendes nuværende pædagoger tirsdag, og så igår torsdag havde jeg nosser nok til at give hovedpersonen besked.
Det var langt sværere end jeg havde forestillet mig... og så endte hun endda med at tage det SÅ meget mere positivt end jeg havde turde håbe på! Er det ikke skønt hvor forudsigelige og seje børn er?
Hun virker enormt spændt og taler om at hun glæder sig -men lad os nu se om humøret bliver ved med at være lige højt, men det er jo en god begyndese. Jeg forsikrede hende også om at vi nok skal blive ved med at lege med bedste-kammeraterne fra hendes nuværende børnehave.
Hertil morgen spurgte hun ret sødt men temmelig ubekymret om jeg ikke nok gad at komme med hende i den nye børnehave, den første dag! Aww, lille pus. Selvfølgelig skal jeg da det - har faktisk 3 uger til at køre hende ind (og mon ikke det er nok).
Det at flytte hende har været en svær beslutning at tage, for sagen er den at hun er mægtig glad for der hvor hun går nu. Hun har gode venner og veninder, og klarer sig rigtig godt i følge pædagogerne og hvad jeg sådan kan fornemme. Hun har masser af plads og udfordringer, og har både socialt og rent motorisk, udviklet sig meget siden hun startede.
Hvorfor så flytte hende? Jo, jeg har lige fra begyndelsen ikke været ret vild med at hun skal bruge godt halvanden time på transport hver dag (hun går i udflytter), og på det sidste er hun også selv begyndt at udtrykke at det sgu ikke er så fedt. Derudover er kontakten mellem institution/pædagoger og hjemmet, minimal! -og det er rigtig svært! Det er også svært når ens datter kommer hjem og siger "mor, du skal komme og se hvor højt jeg kan gynge på de store gynger oppe i børnehaven! Jeg kan gynge næsten helt op i himlen og jeg har selv lært mig det!!" Avv, for det kan jeg nemlig ikke bare sådan liiige! Derudover er de Østerbros største børnehave, med hele 96 børn! ... forestil jer lige lydniveauet på legepladsen en varm sommerdag!?!
Nu kommer hun så i en mega hyggelig børnehave lige rundt om hjørnet fra hvor vi bor, så ikke mere daglig buskørsel! Det nye sted har en bedre nomering og god plads af en by-børnehave at være, tilmed med egen legeplads -hvilket var et must fra min side. Vores hverdag bliver forhåbentlig også lidt mere flexibel, for nu kan jeg hente hende tidligt nogle dage og vi kan lave noget sammen om eftermiddagen. Eller jeg kan aflevere lidt senere hvis nu morgenerne går i fisk, som de jo gør i ny og næ. Og så var de voksne dernede også super søde og positive.
Jeg håber inderligt jeg har truffet den rigtige beslutning på min datters vegne... men det siger fornemme-dimmeren, nede i maven, altså at jeg har! Jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at komme hjem fra sommerferie nu, og se hvad det nye kapitel bringer os :-)
tirsdag den 24. maj 2011
Dårlige beslutninger
Jeg har det for tiden med at træffe nogle halv skidte beslutninger, synes jeg! Når jeg står med et valg ved jeg godt hvad jeg bør vælge, men da det sjældent er det samme som det jeg har LYST til at vælge, ja så bliver beslutningen lidt hårdere at træffe. I disse dage synes det faktisk ret umuligt, for jeg vælger udlukkende med hjertet!
For det meste har mit dilemma at gøre med shopping! Jeg mangler selvdisciplin og forkøber mig! Jeg ved jeg ikke burde, for finanserne rækker ikke helt så langt. Alligevel kører jeg kortet igennem, lukker øjnene og trykker godkend. I starten er fornemmelsen god, men det fortager sig og så melder den dårlige samvittighed sig, øv!
Derefter tager jeg så lige en alvorlig snak med mig selv og lover at nu er det slut med den slags fråds... næste uge/måned gør jeg så nøjagtig det samme! Ih altså, jeg er for nem -for nem at friste! (Ja mange af jer kender det nok godt). Shopaholic? Ja det tror jeg faktisk nok, men altså i en mild grad!
Nogle gang har de der dårlige beslutninger så intet at gøre med shopping.
Som f.eks nu hertil morgen hvor beslutningen om at pjække er taget! Dumt? ja, for vi laver gruppearbejde og jeg har et ansvar som jeg nu ikke opfylder, og så har jeg også fri i morgen! Dog er min undskyldning ikke helt dårlig: C har været vågen i nat og var umulig at vække, og da vi i eftermiddag skal i Tivoli og se tante Caroline danse ballet, tænkte jeg at det nok var bedst for alle parter at damen fik lov at sove længe! OG, så regner det jo vildt meget. På trods af alle de "gode" undskyldninger sidder jeg altså med en lidt dårlig smag her kl.8.15, tidspunktet hvor vi plejer at være på vej til børnehave.
fredag den 20. maj 2011
Hvem der bare var en struds!
Det der med at kunne stikke hovedet i jorden lyder ganske tiltalende lige for tiden!!!
Jøsses, jeg skal lige love for at man hurtigt kan få pisket en stemning og en følelse op når ens sociale liv (altså den del involverende det modsatte køn) er kedeligere end middagssamtalen på et plejehjem!! Men tro mig, jeg er hverken bitter eller desperat over min situation... hvis jeg var kunne jeg jo bare få fingeren ud og virkelig gøre noget ved det! Jeg kan tage pis på mig selv, og helt klart se det morsomme i min egen opførsel på det seneste.
Aaah, men en overnatning hjemmefra lyder alligevel som en ganske fortræffelig idé. Så jeg ser meget frem til i morgen kl.9.00 når min mor kommer for at hente mig og tøsen, og tage os med lidt nord på i et døgns tid. Måske jeg så kan få talt mig selv tilbage til virkeligheden, så det er igen er muligt for mig at opholde mig i eget hjem og dets omgivelser uden at! Ellers bliver jeg sgu da bims inden længe.
Ny taktik for at holde mig selv ved mine fulde fem: AT TAGE DET MED RO! Trække vejret og lige få et par facts på det rene før jeg kaster mig hovedkulds ud i absolut pinliggørelse!
Og for så at snakke om noget "helt andet" hvad er det så lige for noget med TV2? Til aften kunne vi sidde ved middagsbordet og høre på en af C's veninders far, snakke om Christian Louboutin sko, Jimmy Choo tasker, og Marc Jacobs kjoler i Go'aften Danmark (fair play, han havde sgu styr på sine mærker og deres pris.... hvem havde lige troet det!), og om morgenen er det en anden af tøsens veninders, far der står på selv samme sendeflade og snakker om vejret!!! C synes jo det er mega fedt at kende dem på tv, og jeg skal da også indrømme at jeg satte pris på at først nævnte far ikke, ligesom sidst vi så ham i tv, rendte split-og-ravendes rundt i en Matas (dengang sad vi nemlig også og spiste)... men altså... eller er det bare sådan det er når man bor på Østerbro?
Tak til søde Mille og bøller for en rigtig dejlig, ikke-planlagt Bededag. Pokkers, jeg fik jo slet ingen billeder taget! Nå men hyggeligt var det på både legeplads og herhjemme i gården! Hvor er det bare skønt at se to små tøser lege så godt sammen.
At Mille så endte med at måtte ringe 112 fordi en ældre herre uden for Daglig Brugsen fik det dårligt... ja det passede jo så ikke helt ind i dagens ellers så idylliske forløb! Heldigvis havde herren det vist ok, og hatten af for Mille der var total prof!! Du skal nok blive en fin sygeplejerske, darling!
torsdag den 19. maj 2011
At Google Giraffen
Kender i det, man får sig sådan et rigtig teenage-crush, på en sød fyr som man faktisk ikke rigtig har fået snakket med (andet end et flygtigt 'hej' og en forbipasserende kommentar), men det der glimt i øjet og følelsen af at kunne mærke hans blik når man vender ryggen til? ... Altså jeg kan jo tage fejl, man ser jo gerne det man vil se, men min mave vender i al fald på hovedet og danser en eller anden navnløs dans hver gang jeg ser ham!
Næste skridt?... Tale sådan rigtigt med ham? Næ nej du, ikkke endnu (jeg er jo total blanket for intelligens når jeg render ind i ham)! Jeg gør selvfølgelig det at jeg sætter sig og googler giraffen! ... også selvom jeg ved at det er borderline stalker-ish!
MEN så står man der en sen aften, iført nattøj og vasker op med køkkenvinduet åbent, og så kommer giraffen travende gennem gården i 'arbejdsuniform'! Dét er altså noget sjovere end google og facebook! At jeg så taber en gryde ned i vasken i samme sekund, med et brag og et plask... tja... det er bare typisk mig!!!
Opdate følger (forhåbentlig)...
Abonner på:
Opslag (Atom)