mandag den 15. august 2011

Lagkage sådan bare fordi





























I onsdags hentede jeg Cassie tidligt fra børnehave (hvilket mærkeligt nok var alt andet end et hit, og jeg fik klar besked fra tøsen, på at det ikke skulle gentage sig - hehe) men da jeg fortalte hende at vi skulle hjem og lave lagkage blev hun ellevild!

Hun kom for nylig og sagde nok så kært at hun bare slet ikke kunne vente til sin fødselsdag, med at få lagkage, og så tænkte jeg straks, yes! - her er en undskyldning for at lave en lækker sommerlagkage. Så det gjorde vi. Ikke noget fancy'd, bare lækker banan, hindbær, jordbær, creme og flødeskums fyld!
Bedst af alt hyggede vi os sammen i køkkenet, og guffede lagkage til aftensmad - frækt ik? - efterfulgt af en god rugbrødsmad inden sengetid!


fredag den 12. august 2011

Paris

Nå, det var den der ferie jeg kom fra...
For nu allerede næsten 2 uger siden (hold da op hvor tiden flyver) kom vi hjem fra en fabelagtig uge i Paris. Det var fedt at vise Cassandra byen, og på trods af sin 'unge alder' var hun meget betaget af alting. Dog var damens favoritter: Disneyland, Eiffel tårnet, Luxembourg havens enorme legeplads... og croissanter ;-)

Derudover fik vi bl.a. sejlet på Seinen, set Tour de France finale og shoppet på Champs Elysée, spist crepes macarons og anden lækker mad, OG drukket koppe-vis af lækker stærk kaffe. Det var rart men også lidt af et anti-klimaks at komme hjem, men sådan er det jo nok altid. Og hov ja, så kom jeg hjem med en masse lækkerier i kufferter! Åh det er allerede svært at huske havd vi lavede, men dejligt var det.

(warning: billedspam) 















.... Je t'aime...

onsdag den 3. august 2011

Dagen hvor moderen åndede lettet op

Cassie har haft første dag i sin nye børnehave idag, og det er bare gået over al forventning! Pædagogerne virker så fantastiske - åbne, imødekommende, omfavnende og opmærksomme på børnenes behov! De fysiske rammer er også helt i top, og især for en Københavner BH. Legepladsen er fed og rummelig, og så lader de til at elske at være ude hvilket jo i vores tilfælde er en mega bonus når nu den lille dame er vant til, og også elsker, at være ude!

Hun legede og udforskede, fuld af gå-på-mod. Hun snakkede løs og svarede når hun blev spurgt om noget, og så spiste hun noget nær en halv ko til frokost!! Dem som kender hende vil vide at dette er alt andet end normalen når Cassie er et nyt sted med nye mennesker :) men det kan jo kun betyde at hun føler sig tryg der og det er bare skønt.

Ååh, det er bare lige sådan en børnehave skal være efter mit hoved! Endelig er hun der hvor hun bør være, og jeg kan ånde lettet op, sikker på at det er det rigtige for hende, for mig, og for os!

-Fræk og glad, og med ny børnehave taske ;)

mandag den 1. august 2011

Ladurée






Ja, man ville da være et skarn hvis man tog til Paris og ikke lagde vejen forbi Ladurée (i mit tilfælde blev det ikke kun til et besøg)! Det var en ret vild oplevelse, og udtrykket "Like a kid in a candy store" får et fornyet twist! - Jeg er hooked på macarons - Derudover har de også et stort udvalg af andre kager i de fineste farver og former, og både forretning samt restaurant var helt fantastisk smukt udsmykket. 
Tror heller aldrig jeg har brugt så mange penge på kager før (den lille lilla æske på billedet, med 6 stk i kostede 110,- danske), men de var det hele værd for nøj hvor er de lækre - og æsker og pose fuldender bare oplevelsen.

Men tro lige jeg var ved at gå i panik da jeg på vej til lufthavnen kommer i tanke om at man jo ikke må tage madvarer med ud af landet! ... og prøv så lige at forestille jer hvorn jeg havde det da damen i security tager min håndbagage til side og spørger om hun må tjekke dem! ... du rør' ik kagerne, dame!!! ... men det gjorde hun så heller ikke ;) og alle nåede sikkert til Danmark sent igår aftes!