Viser opslag med etiketten bagning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bagning. Vis alle opslag

mandag den 15. august 2011

Lagkage sådan bare fordi





























I onsdags hentede jeg Cassie tidligt fra børnehave (hvilket mærkeligt nok var alt andet end et hit, og jeg fik klar besked fra tøsen, på at det ikke skulle gentage sig - hehe) men da jeg fortalte hende at vi skulle hjem og lave lagkage blev hun ellevild!

Hun kom for nylig og sagde nok så kært at hun bare slet ikke kunne vente til sin fødselsdag, med at få lagkage, og så tænkte jeg straks, yes! - her er en undskyldning for at lave en lækker sommerlagkage. Så det gjorde vi. Ikke noget fancy'd, bare lækker banan, hindbær, jordbær, creme og flødeskums fyld!
Bedst af alt hyggede vi os sammen i køkkenet, og guffede lagkage til aftensmad - frækt ik? - efterfulgt af en god rugbrødsmad inden sengetid!


søndag den 3. juli 2011

Recipe for Disaster

Jordbærfyldte havre cupcakes!!
Min bare mås for en udfordring:
En uafprøvet opskrift... et behov for 24 stk lækre kager, med jordbærfyld, inden kl 8.45 i morgen tidlig... en mor der læser opskriften for hurtigt og blander tingene i den forkerte rækkefølge... en portion dej der ser ud til at blive til langt mere end de lovede 24 stk ... OG ikke nok ingredienser til at lave en ny portion hvis det går helt galt!!! 



10 min senere...
Ok, dejen smager himmelsk og 12 små fyldte forme står nu og bager i ovnen, med et lille friskt jordbær gemt i hver... og de ser indtil videre fine ud! *krydser fingre*



Årsagen til mine anstrengelser 
Mit lille pus har sidste dag i børnehaven i morgen! Puh, jeg synes faktisk det er med ret blandede følelser at vi siger farvel. Men måske det egentlig er meget positivt?!? Jeg ved det ikke helt, men jeg håber og tror det er det rigtige. Og farvel skal vi i al fald sige med manér

Men sig mig lige engang, hvordan sender man ovenævnte 24 stk cupcakes afsted på heldagstur til Dyrehaven? Ja jeg spør' bare!!



Åbenbaringer efter første batch 
1: Jordbær hører til på toppen af en kage... 
2: Jeg fungerer bedst når mit køkken ikke kan forveksles med Jerusalems ødelæggelse... 
Og 3: man kan aldrig have for meget hvid chokolade med knas ;-) eller, det kom i al fald som en redning sendt fra oven da jeg stod og manglede fyld til resten af kagerne


Resultat og Epilog:
Prust! Så er mit mareridt overstået, og jeg trøster mig med at modtagerne er alt-ædende børnehave børn! Mon ikke de nok skal få gjort kål på dem? Og nå ja, der endte med at blive 33 !?!
OG, jeg aner stadig ikke hvordan pokker jeg skal få pakket dem til den tur de skal ud på.

Og ja, hvis det stod til mig og lillepigen var de jo nu kun halvt færdige - pynten er jo det bedste af det hele - men som sagt: tur til Dyrehaven!! Og det i varm bus og bumlende trækvogn.

mandag den 28. februar 2011

En kjole, et par bukser og en masse knækbrød!



Det har dæl-dulme også taget sin tid med den kjole! Det vil sige, at komme i gang med den altså -klippede stoffet i starten af november sidste år, og fik så endelig sat mig ned med den, ved symaskinen, i fredags. Så tog det mig vel og mærke også kun en times tid så hang den der, klar til brug! aah, det føles godt! Stoffet er Liberty (of course) Tatum lilla/grå.
Siden da er endnu et par bukser blevet til, denne gang dog ikke i Liberty, men i dejlig blødt babyfløjl fra Stof 2000. Jeg faldt pladask for det da det kom hjem i efteråret, men siden da har det bare ligget i skabet og gloet, typisk!




-synes ikke rigtig stoffets lækre, meget mørke tyrkise farve kommer frem på billederne, men sådan er det jo tit

... Ja der skal bare være blomster på alt lige for tiden... tror jeg er lidt forårskulret, eller måske nærmere forårs-trængende!

Udover sy-støv, trådrester og en enkelt vildfaren nål, har weekenden stået på afslapning og besøg med overnatning hos mormor og morfar (Cassie forlangte at vi blev og overnattede, og det synes de stolte bedsteforældre var åh så dejligt, bonus). Om søndagen bagte tøsen og min mor det lækreste knækbrød -og ih hvor hun rullede løs med sin medbragte kagerulle! Hun blev helt forpustet, hihi.



Opskrift

1dl havregryn
1dl sesamfrø
1dl hørfrø
1dl græskarkerner
1dl solsikkekerner
31/2 dl hvedemel
2 dl kogende vand
1 dl olie
1 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
1 spsk sukker

Det hele røres/æltes sammenog dejen deles i 4-5 portioner. Hver portion rulles tyndt ud på bagepapir -fx mellem to stk bagepapir. Dejen skæres ud i ønskede stykker -fx med et pizzahjul. Bages gyldne ved 180 grader ca.12 min. Herefter kan de brækkes fra hinanden, og guffes! *mmm*