Viser opslag med etiketten weekend. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten weekend. Vis alle opslag

mandag den 16. januar 2012

Weekendens aktiviteter








Kald mig bare lidt langsom eller noget, men jeg har opdaget, og følt på egen krop og sjæl, at med en travl hverdag sætter man 10 gange mere pris på weekender og kvalitetstid! Vi har tegnet/ zentaclet - til kreabøllens store begejstring (viser hendes kreationer frem på et senere tidspunkt); været på lagersalg - til min store skræk, men det viste sig at være det hele værd; Været på Tårn legepladsen med medbragt mad og strålende vejr, selvom jeg frøs som bar' pokker; Mødt nye venner; Og så har Cassies cykel været luftet for første gang i måneder. Skønt! Nu venter en ny uge og nye spændende opgaver forude og jeg går den imøde med uvant følelse af glæde og gå påmod... men skal ikke benægte at jeg alligevel stadig ser frem til at det igen bliver weekend.

lørdag den 10. december 2011

Fred og ro!


Eller hvad man nu skal sige. Jeg er alene hjemme og tvangsindlagt til at forberede eksamen. Cassie hygger sig hos mormor og morfar (lige nu sover hun selvfølgelige... håber jeg!) - de skal bage juleknas i morgen og ud og gå i skoven. Er det ikke bare uretfærdigt? Øv. Jeg er i forvejen ikke god til at sende hende afsted på overnatning når jeg ingen planer har - det er faktisk kun 2. gang det sker. Sidst var det også fordi jeg havde eksamen.
Jeg må dog indrømme at jeg har været enormt produktiv. Jeg har både gjort som jeg skulle og arbejdet... derudover har jeg pakket alle Cassie fødselsdagsgaver ind... og så liiige kogt en gang lække æblekompot! Min mor havde nemlig den lækreste, fedeste vaniljestang med til mig da hun hentede Cassie tidligere -mmm! Det meste er dog gemt til en gang lækker ris a'la mande her en af dagene.

lørdag den 19. november 2011

En stille morgen




Sidder i sofaen med mit hækletøj og en lille prut med maveonde. Det er endelig lykkes mig at få morgenmad i hende: en ispind! Ja ja, det er vel bedre end ingenting. Desuden har min mor altid sagt at når man er syg skal man have lov til at få lige hvad man har lyst til.
Hækletøjet er et næsten færdigt tykt lækkert pandebånd (pind 8) - ja jeg blev lige inspireret af alle de fine pandebånd der har været billeder af her i blogland.
Det lille fine hjemmelavede stykke julepynt er fra Cassandras veninde, og kom ind af brevsprækken den anden dag! Uuh, kan også godt mærke julestemningen ulme i mig og tro vist jeg bliver nødt til at komme på loftet efter julekasen denne weekend -endelig!

fredag den 22. juli 2011

Oh du vilde natur!

... eller det vil sige, skoven nær mine forældres hus, med alle dens herligheder! Jeg er lidt bagud med bloggeriet for det var faktisk den forgangne weekend vi tilbragte der, med at lege, dase, spise, fjolle, se Tour de France, og passe kat mens mine forældre var i sommerhus! Skønt kan i tro, men åh det var nu alligevel godt at komme hjem igen, hjem til sin egen seng, og bette-fisens legetøj/ underholdning!









lørdag den 14. maj 2011

Så sad man lige her...

... og kukke-lurede på en lørdag morgen! Klokken er 9.10 og prinsessen sover endnu! Tror det er første gang siden hun afleverede sutten. Det er dejligt, men altså jeg kan jo ingenting fortage mig. Frygter hun vågner ved den mindste lyd, hvilket har resulteret i kammerjunker og koldskål til morgenmad (dog ikke noget jeg som sådan klager over), og bloggeri på denne tid af dagen -og uden noget særligt fornuftigt at sige, men et eller andet skal jeg jo foretage mig, hehe!

Godmorgen og god weekend :o)

søndag den 1. maj 2011

Chicken Noodle Soup!


Ja, lidt miljøskadet er man vel af at have boet i USA, hvor man nærmest bare skulle hoste eller snøfte, så stod der er en kær ven med en grydefuld Chicken noodle soup -som i følge Amerikanerne jo kan kurere næsten enhver form for sygdom. Retten var derfor meget passende hertil aften for lillemusen ligger med godt 40c i feber på 3. døgn (hmm, tror vist det er tid til et lille læge besøg i morgen)! Suppen ser ikke ud af meget men smager efter min mening himmelsk! Jeg har efterhånden også fået tilrettet min egen opskrift til perfektion -og helt igennem økologisk! For frelst Østerbro øko-mor badget, det er mit! Denne gang var det dog primært mig der mæskede mig i de gyldne dråber, men jeg fik da stoppet noget kylling og en smule nudler i barnet. Dette efterlod mig med håbet om og troen på at jeg den kommende nat bliver fri for at skulle vågne med et par timers mellemrum for at smøre madder og trøste 'varmedunken'! Det håb er dog allerede skudt i sænk, for 'dunken' har på små 4 timer været vågen 3 gange! Jøsses. 
Så ja tempoet har været et noget andet end det plejer denne weekend, og jeg er helt kulred' af alle de tegnefilm vi har set... men men men, vi har altså i den grad været forskånet for sygdom herhjemme! Tror det må være over et år siden hun har været så syg, så kan ikke klage. Det gør bare ondt at se sit barn så skidt, og så var det lidt ærgeligt det lige skulle være denne weekend for mormor&morfar havde planlagt Tivoli-tur med Cassie igår, og den blev så lige udskudt på ubestemt tid fordi mormor&morfar rejser på ferie næste weekend. 
Og, jeg starter i teorien i skole igen imorgen, men det kan jeg vist godt skyde en hvid pil efter og så ellers bare krydse de små lyserøde pølser for at jeg kommer afsted tirs.
Anyways, lidt billeder fra idag, som faktisk har været hyggelig trods alt...

 -min livret i snack kategorien, på denne tid af året

   - Påskepynten er pillet af grenene som nu har fået store fine grønne blade, så de får bestemt lov at bo her lidt endnu 

-Ja ja, idéen er tyvstjålet men jeg måtte altså bare lige forsøge mig for sjov skyld!

lørdag den 2. april 2011

Endelig!!!








Solskin og varme, små søde sommerfugle, og duften af forår!!! Ja, jeg har viiirkelig hungret efter det. Vi har spenderet dagen med udendørsleg uden overtøj, gåtur med mormor og morfar og vores nye trækvogn. Vi har plukket blomster og klippet forsydia grene som vi skal have med hjem, kørt ræs i trækvognen ned ad en lang bakke, kravlet på træstammer og fået sol i kinderne. Og ih hvor har vi nydt det og uh hvor synes jeg pludselig min lille mus er blevet stor! Ja ja, jeg ved godt det er sådan en frygtelig lille mor ting at sige, men old da op. Jeg er både stolt og lidt skræmt. Hun kan gynge på Den Store Gynge -helt selv, jeg behøves ikke en gang skubbe hende i gang. Hun er blevet åben og henvender sig til andre, og endda ber om hjælp. Hun er opmærksom og meget bevidst om mulige farer, uden at være overforsigtig. Hun leger rolleleg med sine legetøjsfigurer, og holder fokus og koncentration i langeperioder. Hun nyder at lege, alene med sig selv -en rigtig sund egenskab tror jeg. Hun har temperament men er også meget følsom, og jeg ser at hun så småt er ved at lære at styre sine følelser og komme til mig, istedet for at lukke det inde for så tilsidst at sprænge som en bombe af hysteri, vrede og ulykkelighed -og jeg er ufattelig stolt!!! Hun hjælper sine BH venner og trøster dem når de blir kede. Og ja så er hun bare så glad og sød og velopdragen. SKØNT, begynder næsten at tro jeg ikke er helt håbløs som forældre, noget må jeg da gøre rigtigt -har sommetider tvivlet! :o)
Nåh ja, så siger hun da også bare de mest fantastiske ting! "Hvorfor det mor?" er dog stadig en meget brugt genganger og ikke én mine nerver er begejsret for, men jeg er tålmodig for ved jo at det bare beviser hendes nysgerrighed for at lære og forstå! Hun er bestemt ikke et naivt barn, alle udsagn fra mig bliver vendt inde i bøtten, og jeg bliver gjort opmærksom på mine jævnligt fejlagtige udsagn (pokkers), fx. "nej mor, det er ikke den samme, det er samme SLAGS!" -ok det lærte jeg så da jeg var 15 eller sådan noget, hehe. Eller, mig: "Du skal have gummistøvler på skat for det regner nok lidt!", hende: *kigger ud af vinduet* "ej det gør det da vel ik mor, jorden er bare våd!" Derudover er hun ikke til lokke eller overtale, og er ikke imponeret af "se, det har de andre/det gør de store" hvis ik damen vil blir der svaret med "ja, men det vil jeg ikke!" Sejt tøs - fødderne solidt plantet på jorden og ikke modtagelig overfor gruppepres!

søndag den 20. februar 2011

Lang weekend med bytur og hjemme-hygge

Jeg blev desværre nødt til at holde fri fredag fordi bøffen ikke var helt frisk. Jeg siger desværre fordi jeg hver morgen faktisk glæder mig til at komme i skole. Derimod elsker og værdsætter jeg al tid med min lille prinsesse... især når nu hun fredag skulle på overnatning hos mormor og morfar så jeg for en gang skyld kunne komme i byen med min veninde (noget mine dejlige forældre ofte tilbyder, men som jeg er riiigtig dårlig til at sige ja til). Cassies reaktion på at hun skulle på overnatning var: "Hvorfor skal jeg det mor?", mig: "Jamen det fordi mor skal i byen og danse med tante C!", "skal i ud og danse ballet, mor?" -hehe, hun er bare så kær! Desuden glædede hun sig til at skulle op og blive forkælet, og det skal jeg så sandelig også love for at hun blev -jøsses! 
Skal nok også lige tilføje at hun for tiden er helt vild med ballet, og hun danser løs herhjemme i stuen, og er det faktisk også sådan at min veninde danser ballet og har gjort det siden hun var lille. Hun syntes selvfølgelig også Cassies spørgsmål var hel vildt nuttet, og spurgte om hun ikke må låne tøsen en dag og vise/lære hende lidt ballet! of course!

Jeg havde en rigtig sjov aften i byen, med masser af god live musik, tøsesnak, drinks og opmærksomhed fra det modsatte køn -noget mere ønsket end andet, men alt i alt noget jeg havde brug for ;)
Cassie kom hjem lørdag eftermiddag og vi hyggede resten af dagen, uden de store oplevelser (ja lige bortset fra at jeg stolt kan fortælle at Cassie for første gang lavede pølser på toilet... ja det der med hende og det at smide bleen er en lang historie der må vente til en anden gang, men stolt det var vi i al fald begge!) 

Søndag stod på formiddags legeplads-date med Cassies veninde Emma + lillesøster og mor. Det var, på trods af den extreme kulde, super hyggeligt. Min super overskudsagtige veninde havde nemlig både varm kakao og kaffe med, ja og selv hjemmebagt brød til tøserne! Respekt Mille ;)
Alligevel måtte vi ind og lune os lidt da vi i søgen efter et åbent supermarked, faldt over en fantastisk lille ny-åbnet café i Nordrefrihavnsgade, Krummen og Kagen. Den er i gammel stil med masser af lækker hjemmebag, og karameller og dragée mandler i store glas, dejlig kaffe og legetøj til ungerne. Hel klart et besøg værd og bestemt ikke sidste gang vi ligger vejen forbi.

-en meget stolt Cassie med lille lækre Clara på skødet!
"hun er godt nok tung, mor!" udbrød hun da jeg igen tog Clara op



Måtte lige tage et par billeder og dele ud af, for jeg var virkelig imponeret over hele konceptet -det føltes så ægte og hyggeligt, og så var det faktisk heller ikke så dyrt! ... Tja, når man som mig skal smage lidt af det hele løber det jo op, men altså, så grådig behøver man jo ikke at være, vel?

-Caféen by day...

... and by night (eller måske nærmere lidt sen eftermiddag, men dunkelt var det)