Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag

tirsdag den 17. januar 2012

Så der serveret!


Cassie elsker når vi laver mad sammen, ja og det gør jeg skam også, men det skal jo ikke være nogen hemmelighed at det går bare en lille smule hurtigere når jeg selv bikser noget sammen. I weekenderne gør jeg dog hvad jeg kan for at inkludere mini-kokken, og i lørdags hvor den stod på salat med kylling fik hun lov at lave næsten det hele og hun hyggede sig noget så gevaldigt! Om det dog var det der gjorde at ovenstående portion fik mange "mmm, hvor smager det godt!" og "jeg kan altså rigtig godt lide det der mørkegrønne salat [rucola]", og at skålen blev tømt, ny portion serveret, og forespørgels på mere som snack under godnathistorien (indsæt: måbende mor)... eller om ungen bare havde lyst til at udvide sine horisonter... tja, det må guderne vide, men fremgangsmåden skal sååå meget afprøves igen næste weekend :-)

torsdag den 5. januar 2012

Min stakkels tykke jule-mås

Når man pludselig arbejder sammen med slanke, kønne og velklædte mennesker, ja så får ens "lille" jule-mås en brat opvågen efter en god lang ferie! Jøsses! I garderoben hænger der et kæmpe full-size spejl og jeg SVÆRGER, det hælder en lille bitte smule så man ser sig selv sådan lidt nedefra... ucharmerende og ondt siger jeg bare! Jeg har sat mig selv på diet (uh det ord gør ondt). Guf og hjemmebag er skiftet ud med gluerodsbidder og mandler; min frokost består nu er lækre sager som agurk, avokado, fedtfattig hytteost, og rugbrød UDEN smør! Altsammen noget jeg elsker, men altså...! og værst af alt *gru og gys* mine lækre Nespresso fix bliver nu tilsat minimælk!!!

lørdag den 10. december 2011

Fred og ro!


Eller hvad man nu skal sige. Jeg er alene hjemme og tvangsindlagt til at forberede eksamen. Cassie hygger sig hos mormor og morfar (lige nu sover hun selvfølgelige... håber jeg!) - de skal bage juleknas i morgen og ud og gå i skoven. Er det ikke bare uretfærdigt? Øv. Jeg er i forvejen ikke god til at sende hende afsted på overnatning når jeg ingen planer har - det er faktisk kun 2. gang det sker. Sidst var det også fordi jeg havde eksamen.
Jeg må dog indrømme at jeg har været enormt produktiv. Jeg har både gjort som jeg skulle og arbejdet... derudover har jeg pakket alle Cassie fødselsdagsgaver ind... og så liiige kogt en gang lække æblekompot! Min mor havde nemlig den lækreste, fedeste vaniljestang med til mig da hun hentede Cassie tidligere -mmm! Det meste er dog gemt til en gang lækker ris a'la mande her en af dagene.

fredag den 9. december 2011

Så er morgenmaden serveret!


Tro i lige jeg blev overrasket da jeg kl. 7:30 i morges spurgte Cassandra hvad hun ville have til morgenmad, og hun så svarede - grav-alvorligt - R O S E N K Å L !!! Og det skal altså lige siges at det jeg bød hende var hjemmebagte boller, cheerios, eller havregrød!
Nå men efter at have forsikret mig et par gange om det nu virkelig var det hun ville have, gik jeg i gang med at koge rosenkål... og varme en bolle i ovnen -for jeg havde på fornemmedimmeren at de der små grønne nogen ikke lige ville blive spist op, også selv om der kom godt med smør på... og behøves jeg sige jeg fik ret? I det mindste smagte hun faktisk på dem, inden hun pænt spurgte om hun måtte be om en bolle ;-) skøøøre kugle!

mandag den 15. august 2011

Lagkage sådan bare fordi





























I onsdags hentede jeg Cassie tidligt fra børnehave (hvilket mærkeligt nok var alt andet end et hit, og jeg fik klar besked fra tøsen, på at det ikke skulle gentage sig - hehe) men da jeg fortalte hende at vi skulle hjem og lave lagkage blev hun ellevild!

Hun kom for nylig og sagde nok så kært at hun bare slet ikke kunne vente til sin fødselsdag, med at få lagkage, og så tænkte jeg straks, yes! - her er en undskyldning for at lave en lækker sommerlagkage. Så det gjorde vi. Ikke noget fancy'd, bare lækker banan, hindbær, jordbær, creme og flødeskums fyld!
Bedst af alt hyggede vi os sammen i køkkenet, og guffede lagkage til aftensmad - frækt ik? - efterfulgt af en god rugbrødsmad inden sengetid!


fredag den 15. juli 2011

En ristet godbid!

Regnen fortsætter, og mine finurlige påfund af aktiviteter er ved at rinde ud! Derfor var det lidt at held at jeg til formiddag fik en ustyrlig lyst til hjemmelavet müsli. Her var nemlig noget hyggeligt mig og bøllen kunne lave sammen, og det var der behov for når nu man er lidt ufrivillig indespærret. Det endte med også at sikre frokosten, for det viste sig nemlig at hjemmeristet müsli, på hjemmebikset vanille yogurt faldt i god jord hos mit lille "moar-jeg-keder-mig" monster. Bonus!




God weekend til alle <3

Det holder bare ikke!!!





Med det her grå og triste regnvejr... man kommer jo til at bruge en masse penge! De dage hvor solen skinnede brugte jeg forbløffende lidt, og vi oplevede en masse.

I dag har vi været forbi Hamleys i Magasin, og næh dog, de havde udsalg - som i, værd-at-komme-efter-udsalg - på Sylvanian Families! Med hjem kom: Et hus, det store badeværelse (ok, så dette var ikke på tilbud, men havde længe været et ønske), bedstemor med strikketøj, sminkebord og en labrador familie!!! Fantastisk! Vi var drivvåde da vi kom hjem, men fik hurtigt tørt på og har så siddet hele eftermiddagen og leget, drukket varme drikke, og spiste mango og kager. 

Til aften havde Cassie bestilt Kartoffelsuppe med bacon, og "uden porrer, mor". Menuen passede jo perfekt til vejret, men altså jeg kan nu til hver en tid spise en god suppe.

lørdag den 9. juli 2011

Så frække er vi bare...


Dette bjerg af Amerikanske pandekager var nemlig vores morgenmad i går morges. Masser af sukker og fedt, og regnvejrsdagen blev skudt godt i gang! Udflugtsplanerne blev streget og i stedet legede vi med Lego, hoppede i vandpytter, og legede Prinsesse Sofie, Prins Christian og baby Marie på ferie i Sverige (elsker min piges vanvittige fantasi, bortset fra at jeg fik dødbidder rolen som prins -øv ik igen)
Og til aften, efter putninhg, har jeg hygget sludret med min søde overbo i gården over en varm kop kaffe.

torsdag den 7. juli 2011

Sommer i storbyen #2




 Sådan ser det ud når min sirlige lille dame tager sine sandaler af på en legeplads... hmm, mon det er helt sundt ;-)



Vi skal jo som nævnt først ud at rejse sidst på måneden, og ferien har artet sig sådan at vi indtil da skal udforske den skønne by vi bor i, på en lidt anden måde end vi plejer (ok, vi skal også op til mine forældre på "landet" og hygge en 4 dages tid, men altså)
Om morgenen pakker vi madkurven, og cykler så ud i det blå... eller, jeg har selvfølgelig planlagt en vis rute, men ser vi en hyggelig gade/ butik/ park/ café/ you-name-it, så stopper vi op og går på opdagelse. Jeg kan love jer det er fedt, og tilfredsstillende!

I dag har vi så fodret ænder, spist kæmpe store jordbærkager fra en ukendt bager, og fundet ny legeplads hvor Cassandra var underholdt i evigheder, og mor her fik flirtet for fuld udblæsning, med en rigtig sød far, til en lille halvanden årig pige! Men åh altså, der var bare ét problem... han var bare ikke giraffen!! Så jeg gav ham et sødt smil og flygtede til sidst uden hverken navn eller nummer! Egentlig total tåbeligt for vi snakkede ret godt sammen! Aww jeg blir en bitter et-eller-andet -på mig selv, hvis ikke min jagt herhjemme ender med et stk nedlagt giraf! :-)

I morgen tror jeg vi tager på kanal rundfart, eller måske Sommer Summarum -hvis vi vel og mærket kan få måsen tidligt nok ud af fjerene

søndag den 1. maj 2011

Chicken Noodle Soup!


Ja, lidt miljøskadet er man vel af at have boet i USA, hvor man nærmest bare skulle hoste eller snøfte, så stod der er en kær ven med en grydefuld Chicken noodle soup -som i følge Amerikanerne jo kan kurere næsten enhver form for sygdom. Retten var derfor meget passende hertil aften for lillemusen ligger med godt 40c i feber på 3. døgn (hmm, tror vist det er tid til et lille læge besøg i morgen)! Suppen ser ikke ud af meget men smager efter min mening himmelsk! Jeg har efterhånden også fået tilrettet min egen opskrift til perfektion -og helt igennem økologisk! For frelst Østerbro øko-mor badget, det er mit! Denne gang var det dog primært mig der mæskede mig i de gyldne dråber, men jeg fik da stoppet noget kylling og en smule nudler i barnet. Dette efterlod mig med håbet om og troen på at jeg den kommende nat bliver fri for at skulle vågne med et par timers mellemrum for at smøre madder og trøste 'varmedunken'! Det håb er dog allerede skudt i sænk, for 'dunken' har på små 4 timer været vågen 3 gange! Jøsses. 
Så ja tempoet har været et noget andet end det plejer denne weekend, og jeg er helt kulred' af alle de tegnefilm vi har set... men men men, vi har altså i den grad været forskånet for sygdom herhjemme! Tror det må være over et år siden hun har været så syg, så kan ikke klage. Det gør bare ondt at se sit barn så skidt, og så var det lidt ærgeligt det lige skulle være denne weekend for mormor&morfar havde planlagt Tivoli-tur med Cassie igår, og den blev så lige udskudt på ubestemt tid fordi mormor&morfar rejser på ferie næste weekend. 
Og, jeg starter i teorien i skole igen imorgen, men det kan jeg vist godt skyde en hvid pil efter og så ellers bare krydse de små lyserøde pølser for at jeg kommer afsted tirs.
Anyways, lidt billeder fra idag, som faktisk har været hyggelig trods alt...

 -min livret i snack kategorien, på denne tid af året

   - Påskepynten er pillet af grenene som nu har fået store fine grønne blade, så de får bestemt lov at bo her lidt endnu 

-Ja ja, idéen er tyvstjålet men jeg måtte altså bare lige forsøge mig for sjov skyld!

tirsdag den 29. juni 2010

Wok-mad i pande

"Pyt i pande" eller hvad pokker det nu hedder når man ingen wok har! nevertheless smagte det himmelsk.
Det var første gang jeg prøvede at lave det tigerrejer, så jeg var lidt spændt på resultatet, men som sagt blev det lækkert! Ja selv Cassie guffede i sig -hvilket er et sikkert thumbs up til kokken.

-og så med ris, sweet chili sauce og lidt soya, og så... yummy!!!


... Nøj, 3 indlæg på en dag -det er en sikker rekord! Go' aften derude :o)

fredag den 25. juni 2010

Børnehave, Tivoli og ikke mindst Skt. Hans!

Tre skønne dage, fulde af oplevelser og hygge er nu vel ovre, og jeg er for at sige det mildt, helt kvæstet! -på den gode måde selvfølgelig!


25.06 - Børnehave
I dag har vi været i børnehave, Cassandra og jeg, for tøsen har nemlig fået plads pr. 1/9, hvor hun dog kun er 2år og 8mdr.! Institutionen hun går i nu er en Integreret, med udflytter-børnehave -skøøøn institution i Nordsjælland, hvor vi i dag har tilbragt hele dagen i solen, leget og hygget og spist mad fra bål! super dag, og Cassie har hygget sig hel vildt. Ikke mindst fordi en af hendes bedste og lidt ældre veninder der for en månedstid siden stoppede i vuggestuen og går i den børnehavegruppe hvor hun nu skal starte. De to har leget og krammet det meste af dagen -igen super!
Jeg ved at dette for mange her på Østerbro, og andre steder, med garanti ville være en drøm der går i opfyldelse, MEN (og dette er med frygt for at lyde som et priviligeret og forkælet kvindemenneske) det er det vidst bare ikke rigtig for mig!!! Jeg er noget så usikker på om jeg synes det sundt for så små unger at blive fragtet rundt med bus hver eneste dag, være 5-6 timer dagligt i vinter-halvåret, etc.!! Er jeg for pyldret? ... det er en mulighed jeg hel klart har overvejet! Desuden, fordi jeg er studerende har jeg en meget flexibel hverdag og nyder at kunne aflevere mit barn sent og hente hende tidligt, de fleste dage ... det vil jo så være slut fremover da de er afsted fra 8.30 - 15.30 hver dag! Så skal man holde hele fridage, og det er trods alt de færreste dage jeg har mulighed for det! 
Puha, hvordan ved man hvad det rigtige valg er for ens barn og familiens hverdag?

Nå men nok om mine bekymringer, Cassie og jeg havde en skøn dag, og eftersom hun ikke sov i børnehaven, gik hun helt kold i busen på vej hjem til København -mit lille pus! 
Dagen afsluttede vi på hyggelig vis, med grillerier i gården, i solen! yay.

- Glade fødder på bustur ;o)


24.06 - Tivoli
Da jeg hentede Cassie i vuggestuen var planen egentlig at vi skulle forbi Paradis på vejen hjem og derefter lige hjem og hygge, efter en Skt. Hans aften hvor sengetiderne ikke helt var blevet overholdt, meeen så ringede en veninde og spurgte, meget spontant, om vi ville med i Tivoli på tøsetur med hende og hendes datter (som Cassie eeelsker at lege med)! Det ville vi rigtig gerne!
Vi spiste først på Wagamama, og derefter prøvede vi veteranbilerne, så den nye Rasmus Klump legeplads -kæmpe hit, fik Klump pandekager og is i hvalens mund, og tilsidst prøvede vi karusselen på vej ud! Fantastisk aften, men da vi først var hjemme lidt over ni, blev det bestemt ikke  til noget med min plan om at komme tidligt i seng. hmm! ;o)


Vi tilbragte klart mest tid på Rasmus Klump legepladsen


Min veninde og hendes dejlige tøs


Se lige min smukke unge

Første Karussel-tur nogensinde -hun er fan! 

Den hest Cassie red på (hun har snakket vildt meget om den siden hen
... hmm, mon jeg modalle forventninger har fået mig en heste tøs?!? åh ååh)


23.06  - Skt. Hans
Skt. Hans var helt vidunderlig! Vi tilbragte aftenen på den nye Svanemølle strand, sammen med mine forældre, Cassies veninde AK fra gården, og hendes forældre. Jeg havde lavet en lækker madkurv til os og mine forældre, med bl.a. sandwich på hjemmebagt grov-ciabata m. laks/ avocado/ rucola, skinke/ tomat/ pesto/ rucola, lidt go' ost, pølse, frikadeller, kogte majskolber, stegte tigerrejer m. chili dip, og en masse grønne snacks. Til dessert var der friske danske jordbær og amaretto-choko toppe. M U M S!!

Vi spiste, legede i sandet og stak tåspidserne i vandet, men fik dem hurtigt trukket ind igen -det var jo iskoldt! Desværre fik vi ikke set noget bål, for tøserne sgu hjem i seng så vi gik allerede ved 8tiden!


Beklageligvis ingen billeder, for jeg glemte alt om at mit kamera faktisk lå i tasken!
 

torsdag den 13. maj 2010

Køkken kræs

Ja man skal jo ha det lidt godt når nu det er helligdag! Det var i al fald min undskyldning for at bage mini-rugbrød, kanelsnegle (intet billed da de rent aesteisk ikke var særlig spændende, men smager fejlede intet), og til aften fik vi æggekage med bacon -umm, en af mine personlige favoritter i mad-på-20-min køkkenet!




Derudover har vi været en hel del ude og lege, og nydt at det til forskel fra i går rent faktisk var muligt at opholde sig udendøre! Selvom, hvis ikke snart sol og sommervejr indfinder sig bliver jeg en smule mopset!
Hertil eftermiddag/aften har jeg syet et par skønne Liberty bukser til tøsen -billed kommer en anden dag, da kameraet er totalt udmattet, er tilgengæld et lille et af det første hold Liberty stoffer jeg har købt hjem hertil foråret, andet hold er bestilt og befinder sig i dette øjeblik et sted mellem London og København -uhh hvor jeg glæder mig til at få besøg af posten igen! ;o)