Med det her grå og triste regnvejr... man kommer jo til at bruge en masse penge! De dage hvor solen skinnede brugte jeg forbløffende lidt, og vi oplevede en masse.
I dag har vi været forbi Hamleys i Magasin, og næh dog, de havde udsalg - som i, værd-at-komme-efter-udsalg - på Sylvanian Families! Med hjem kom: Et hus, det store badeværelse (ok, så dette var ikke på tilbud, men havde længe været et ønske), bedstemor med strikketøj, sminkebord og en labrador familie!!! Fantastisk! Vi var drivvåde da vi kom hjem, men fik hurtigt tørt på og har så siddet hele eftermiddagen og leget, drukket varme drikke, og spiste mango og kager.
Til aften havde Cassie bestilt Kartoffelsuppe med bacon, og "uden porrer, mor". Menuen passede jo perfekt til vejret, men altså jeg kan nu til hver en tid spise en god suppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar