Viser opslag med etiketten frk. Modsat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frk. Modsat. Vis alle opslag

onsdag den 16. februar 2011

Fastelavnsbolle bagning

Det er skønt med såkaldte Selvstudie dage! Her i begyndelsen af mit studie er det nemlig begrænset hvormeget hjemmearbejde vi har for, og jeg kan da slet ikke fylde en hel dag ud. Derfor bliver denne selvstudie dag tilbragt herhjemme sammen med lillepigen... og hendes humørsvingninger (hun har lige, trampende, forladt frokost bordet og lukket sig inde på værelset, fordi jeg bad hende stoppe med at sparke mig under bordet!!). Det har dog alligevel været en hyggelig dag for vi har nemlig bagt gammeldags Fastelavnsboller -dem der med creme indeni og glasur på toppen, som jeg også selv lavede med min mor da jeg var lille. De er lige kommet ud af ovnen, og her dufter noget så lækkert. Nu venter vi bare i spænding på at de blir kolde nok til at få glasur på sig, og at vi så kan spise dem. Især min lille entusiastiske hjælper har svært ved at vente, men tror hun har affundet sig med det:o)


Det lykkedes at få bollerne færdig, selv efter jeg til min skræk opdagede at vi ingen flormelis havde! Heldigvis havde vi glasur på tube fra jul og det resulterede i polka-prikkerne her, hmm kunne godt have ønsket mig nogle andre farver, men pyt!

Uh, og så har jeg fået en dejlig blød pakke med posten i dag! Ja, det var tøj til mig selv for en gang skyld, et mærke jeg ellers ikke plejer at købe, men ret flippet! hvad den nærmere indeholdt vil jeg vise frem når det lykkes mig at finde nok lys til at tage et par billeder.

fredag den 9. juli 2010

Lykken er... (og lidt moderlig udmattelse)

... Ferie med mor, men udover det ;o) ...

Chokolade is fra Paradis -tøsens absolute favorit...


Ens egen hjemmelavet 'fæstning' i gården
-fyldt med rigelig proviant og underholdning...


Nyrenoveret legeplads i nabo gaden, og oceaner af tid til at udforske...


slendre tur til søen i aftensolen, med mor og mormor
-det billed længst til højre har hun selv taget... ikke helt uden evner må man sige!! ;o)

Åh det er dejligt at have ferie, især i det her vejr! Og min lille prinsesse lader også til at nyde det. Vi har dog endnu ikke nået noget som helst af det jeg havde planlagt vi skulle ud og opleve, og det var ellers ikke en gang særlig ambitiøst! Det skal så også lige siges at min lille guldklump, skøn som hun er, er lidt i krise for tiden! Jeg mener, frk. Modsat er verdens absolute underdrivelse -hun både skriger og slår, når hun ikke lige får sin vilje eller der bliver sagt at "Skat, vi skal... >indsæt ex: i gården og lege; ud og gå tur; i bad; spise; sove< og du skal være sød at... >ex: tage sandaler på; sætte dig op på din stol; finde en bog vi kan læse; komme hen til mor; komme hen til mor så-skal-jeg-nok-gøre-det-hele-for-dig-så-længe-du-er-en-smule-medgørelig!<!!"
Jeg vil her lige sige at jeg faktisk er, og altid har været, ret fast overfor hende og på ingen måde gir efter for hendes 'mentale tortur' ;o) Jeg prøver at angribe krise på mange forskellige måder for at se hvilke der har effekt på den lille hystadde! Men men men, ligemeget hjælper det, hun flipper videre! Og så lige pludselig vender hun 180 grader og bliver den søde lille betænksomme og hjælpsomme trold som jeg kender og elsker mere end noget andet, og vi krammer og putter og går så videre med dagens tekst!

Pyha, det er vel nok bare udmattende i længden med den der selvstændighedsfase *bah* hvem har dog også fundet på at det skal være nødvendigt!