Det er skønt med såkaldte Selvstudie dage! Her i begyndelsen af mit studie er det nemlig begrænset hvormeget hjemmearbejde vi har for, og jeg kan da slet ikke fylde en hel dag ud. Derfor bliver denne selvstudie dag tilbragt herhjemme sammen med lillepigen... og hendes humørsvingninger (hun har lige, trampende, forladt frokost bordet og lukket sig inde på værelset, fordi jeg bad hende stoppe med at sparke mig under bordet!!). Det har dog alligevel været en hyggelig dag for vi har nemlig bagt gammeldags Fastelavnsboller -dem der med creme indeni og glasur på toppen, som jeg også selv lavede med min mor da jeg var lille. De er lige kommet ud af ovnen, og her dufter noget så lækkert. Nu venter vi bare i spænding på at de blir kolde nok til at få glasur på sig, og at vi så kan spise dem. Især min lille entusiastiske hjælper har svært ved at vente, men tror hun har affundet sig med det:o)
Det lykkedes at få bollerne færdig, selv efter jeg til min skræk opdagede at vi ingen flormelis havde! Heldigvis havde vi glasur på tube fra jul og det resulterede i polka-prikkerne her, hmm kunne godt have ønsket mig nogle andre farver, men pyt!
Uh, og så har jeg fået en dejlig blød pakke med posten i dag! Ja, det var tøj til mig selv for en gang skyld, et mærke jeg ellers ikke plejer at købe, men ret flippet! hvad den nærmere indeholdt vil jeg vise frem når det lykkes mig at finde nok lys til at tage et par billeder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar