Viser opslag med etiketten kaffe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kaffe. Vis alle opslag

mandag den 11. juli 2011

Confessions of a Caffeine Junky

Dagens vigtigste måltid - Morgenmaden vs. Morgenkaffen!

Morgenmad er et måltid jeg elsker tilberede og anrette, eller få serveret for den sags skyld ;-) Hvilket mine sidste par indlæg nok bærer præg af! Der er ikke nogen skønnere start på dagen end min datters skæve smil, et godt fodder... og så den der helt fantastiske velduftende, varme, bombe af coffein: Dagens Første Kop Kaffe! Aaah, uimodståeligt! Denne indtages dog ofte længe inden morgenmaden, og med den indenbords er jeg klar, også selvom jeg springer maden over. Derimod kan jeg umuligt gennemføre de mest simple opgaver, såsom at få min og prinsessens bagdele ud af døren i tide, hvis jeg bare får mad og ingen kaffe. Skørt og lettere skræmmende

Jeg har faktisk ikke tal på hvor mange kopper kaffe jeg drikker om dagen, men tror det ligger på 6-7 stk! Sidder i skrivende stund (kl. 23.30) og drikker dagens sidste kop kaffe - ja for så hardcore er jeg nemlig - inden jeg om et øjeblik skal ind i seng!

Er jeg afhængig? Tja det er der vist ingen tvivl om, og det er egentlig også okay med mig, for det er den eneste af slagsen jeg har (udover måske shopping)!

lørdag den 7. maj 2011

Paris here we come!

Mine søde søde forældre har inviteret os til Paris på sommerferie og nu er rejsen så bestilt! En uge, på 4-stjerners hotel midt i midten af byen med ALT betalt (altså lige bortset fra lommepenge), inklusiv en eller to dage i Disneyland!!!! Aww jeg glæder mig som et lille barn.... nøj der er pludselig lang tid til den 23. juli.

Jeg har ikke rigtigt fået blogget de sidste par dage, for overskudet har været på et minimum pga. sygdom og alle de nødvendige gøremål som jo skulle klares på trods af feber! 
Nå men i torsdags fik jeg mig da et lille pusterum. Prinsessen blev sendt i børnehave fordi hun var frisk (troede jeg, men det kom jeg senere til at betale dyrt for) og meningen var så at jeg skulle i skole, men men så fik jeg overtalt min søde veninde til en kop morgenkaffe på Mokkariet og mens vi sad der og fik en sludder gik det op for mig at jeg stadig havde feber og absolut ingen energi. Dagen blev derfor brugt på at slendre rundt på Østerbro og shoppe 'en lille bitte smule', i selskab med selv samme kaffeglade veninde ;o)

STARS N' NEON:




De neon farvede toppe er faktisk købt i H&M for et par dage siden, men anyways de passede ind i temaet... Og mig der ellers ikke lige er til neon, hmm! Den lille top med stjernerne er desværre i Cassie's str.! Derudover blev det også til nogle fede stjerne-formede knapper, i gul og koral. Dem skal jeg nok brugt til noget sjovt.

Idag har vi været til rigtig hyggelig 3års fødselsdag, men mere om det i morgen for nu skal jeg ind og prøve at få lidt søvn -prinsessen har fået akut forstoppelse og et besøg hos vagtlægen i nat (med taxa) er endnu ikke udelukket! Hun sover dog uden at klage over smerter, det tager jeg som et positivt tegn! Har faktisk lige snakket med den sødeste vagtlæge i tlf, som sagde jeg sagtens kunne vente og se tingene an til i morgen og forholde mig helt roligt hvis ikke hendes tilstand forværredes! *krydser fingre*

Argh, vil dette ingen ende tage?!? ... synes jeg er ved at være lidt udmattet!

onsdag den 2. marts 2011

Lækkerier til mig + hyggedag

Så kom mit Soft Gallery forårstøj endelig hjem! Jeg har heller ikke ventet ret længe på det - oh the irony! ... bestilte det på messe sidste år i juli!!!! ventetiden har holdt hårdt kan jeg love jer.
Synes prints og motiver er fantasktiske, meeen skal lige vænne mig til faconerne... jeg mener, jeg er ret vild med oversize og sådan, men i sær kjolen (nederste billed) er sgu lidt extreme for mig... ved ikke helt om den ryger tilbage... synes jo printet er mega fedt... måske en vask ville hjælpe, men så er jeg jo stuck with it no matter what, hmm!




Cassie og jeg har holdt fri i dag - det var hårdt tiltrangt for min snot-forkølede prinsesse! Vi stod dejlig sent op tog det stille og roligr til en forandring, og har alligevel nået en masse og haft det skønt (bortset fra hun var eddike-sur da hun vågnede og lige indtil vi kom ud af døren): Først bageren efter forsyninger; så en tur til boghandlen efter pap til fastelavnsmasker; derefter ud og besøge min skole, for at gøre det mere håndgribeligt for tøsen når jeg fortæller om min dag; så legeplads; så handle; så hjem igen og lave fastelavnsmasker. Dette førte til et kaos af fjer, glimmer og lim i hele stuen! skønt ;o) Viser maskerne i morgen, de blev faktisk ret fine!













Glæder mig dog alligevel til at komme i skole i morgen, for vi arbejder på en rigtig spændende Case hvor jeg bl.a. er blevet kastet ud i at skulle lave noget der hedder et Gantt-kort, og har måtte ringe rundt til forskellige kurér firmaer for at hører om priser på fragt og forsikring for et parti tøj vi fiktivt skal have hjem fra vores leverandører i Kina! Ta' den! Meget realistisk skal jeg love for og super spændende, meeen også pænt omfattende

Opvasken kalder på mig, og tror også jeg svagt kan høre dynen gøre det samme, så må nok hellere lette bagdelen og kaste mig ud i det! *zzz*

lørdag den 19. juni 2010

Vilde abstinenser!

Ja, jeg har så været så dygtig at tømme et glas kaffe ned i mit tastatur... for halvanden uge siden vel at mærke... og skidtet har stadig ikke genvundet sin fulde styrke! enkelte taster skriver total volapyk og andre virker bare slet ikke! Derfor har jeg intet fået skrevet i min blog, selvom vi har oplevet en masse. Nu sidder jeg så på mine forældres computer, men klokken er næsten blevet for mange til at jeg gider begynde at redigere billeder og sådan -det må blive i morgen. nat nat derude!

onsdag den 19. maj 2010

FORÅR

Så blev det endelig forår -krydsede fingre og tæer, og banken under bordet på at det fortsætter!!! Skønt.
Cassie fik for første gang lov til at have sandalerne på i vuggestue, og hun var lykkelig! På vej derned tog jeg et par glade forårsbilleder og på vejen hjem købte jeg lidt  blomster med til vores altankasse og vindueskarme. Og nåh ja, så stoppede jeg da også lige i Stof2000 og fik fyldt lidt op, plus købt stof til en gave jeg skal sy til min lille granfætter Markus' dåb på næste søndag (skal nok vise billed når bukserne er færdige).


Jeg var også lige et smut forbi Tiger, men i modsætning til andre her på bloggen, blev jeg bare overhovedet ikke inspireret, øv. Men altså det er ikke fordi jeg ikke kan li hvad andre har købt, bare fordi min Tiger ikke havde noget af det, dobbelt øv. hehe.
Jeg skal dog ikke mugge fordi der er forår i mit vindue, en varm lattè i min hånd, og en masse kreative idéer i mit hoved. Ja se det der med alle idéerne er faktisk ved at gå hen og blive lidt stressende fordi der langtfra er timer nok i døgnet efter min mening, og når man så tilmed også er startet på bloggen her og har en masse man gerne vil have kradset ned og vist frem... tja, så bliver jeg lidt forpustet -men på den gode måde!



Åh, mit humør ryger bare helt op i skyerne på sådan en dag! Hav en rigtig god dag!