Viser opslag med etiketten leg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten leg. Vis alle opslag

torsdag den 7. juli 2011

Sommer i storbyen #2




 Sådan ser det ud når min sirlige lille dame tager sine sandaler af på en legeplads... hmm, mon det er helt sundt ;-)



Vi skal jo som nævnt først ud at rejse sidst på måneden, og ferien har artet sig sådan at vi indtil da skal udforske den skønne by vi bor i, på en lidt anden måde end vi plejer (ok, vi skal også op til mine forældre på "landet" og hygge en 4 dages tid, men altså)
Om morgenen pakker vi madkurven, og cykler så ud i det blå... eller, jeg har selvfølgelig planlagt en vis rute, men ser vi en hyggelig gade/ butik/ park/ café/ you-name-it, så stopper vi op og går på opdagelse. Jeg kan love jer det er fedt, og tilfredsstillende!

I dag har vi så fodret ænder, spist kæmpe store jordbærkager fra en ukendt bager, og fundet ny legeplads hvor Cassandra var underholdt i evigheder, og mor her fik flirtet for fuld udblæsning, med en rigtig sød far, til en lille halvanden årig pige! Men åh altså, der var bare ét problem... han var bare ikke giraffen!! Så jeg gav ham et sødt smil og flygtede til sidst uden hverken navn eller nummer! Egentlig total tåbeligt for vi snakkede ret godt sammen! Aww jeg blir en bitter et-eller-andet -på mig selv, hvis ikke min jagt herhjemme ender med et stk nedlagt giraf! :-)

I morgen tror jeg vi tager på kanal rundfart, eller måske Sommer Summarum -hvis vi vel og mærket kan få måsen tidligt nok ud af fjerene

tirsdag den 26. april 2011

Påsken 2011...


















... Er vel overstået! Vi har nydt den i fulde drag, og fået luftet både sandaler, shorts og sommerskjorter. FANTALASTISK! Jeg har også nået rigtig mange af de ting jeg havde sat mig for i ferien. Det skønne vejr har dog gjort at lejligheden ikke er helt så clean og ryddet som den burde være for vi har brugt det meste af tiden ude... men det er altså også svært når vi pga. møl og ferie hos mormor og morfar, har  plastikposer, kasser, og tasker med tøj alle vegne! 

Cassie har brugt det meste af dagene hos mormor og morfar på at cykle, og jeg har løbet efter i tilfælde af hun skulle miste balancen (dog ganske unødvendigt, for ikke en gang er hun faldet). Hårdt, men bonus med al den ufrivillige motion til mor her! 

Derudover har damen leget med en masse drenge i løbet af ferien! Først mine forældres venners store drenge på 20+ som har et svagt punkt for hende -det er så sødt; så 'fætter' Andreas på hendes egen alder; og i går hyggede hun så i gården med kære Theodor på 5, som lige har haft fødselsdag og fået de sejeste Playmobil brandbiler -tøsen var vildt begejstret og de legede sammen i over en time nede i gården -alene! ... Men sig mig lige en gang, hvad er det med de dersens drenge? De er noget så begejstrede for hende, alle sammen! Hmm, jeg troede altså først det var når hun blev teenager jeg skulle begynde at vifte dem væk, men kan da godt se at fluesmækkeren kommer i brug lang tid inden da!!! ;o)

Jeg har også fri i morgen men mit kære barn har vist fået ferie nok, for hun har bedt om at komme i børnehave! Og fred være med det, så kan jeg måske få ryddet færdig op efter vores ubudne gæster, og pudset nogle meget trængende vinduer.

søndag den 27. juni 2010

Weekend, sol & badebassin!

Vi hygger lige nu hos mormor & morfar, vejret er fantastisk og haven er fint pyntet med Cassies prinsesse legehus, og hendes Hello Kitty badebassin (en tand for lyserødt og plastik agtigt efter moderens smag, men hva' pokker), og efter en dejlig formiddag med ekstremt rynkede fødder ligger tøsen nu og bobler under dynen. Hun har simpelthen ikke været til at få op af vandet siden vi kom i går eftermiddags, jeg troede slet ikke hun ville være så vild med det, men what d'you know. Som følge af de lange svømmeture i solen er hun så også blevet lækker chokolade brun -og jeg er slet ikke misundelig, næ nej...! Tøsen er i forvejen ret mørk i huden og kan tåle mere sol end de fleste uden nogensinde at komme i nærheden af at blive rød -igen, ikke spor misundelig, hehe!
Derudover er der blevet kokkereret alskens god mad fra køkkennet i legehuset, rendt nøgen rundt på græsset, og opdigtet et par nye sange ;o) Kig bare med her...


Pink i pink -lidt usikker på det hele i starten,
men hun fik hurtigt smag for det.


SOMMER


Hæklede Oreos -friske fra slottets eget bageri!


Servering af is til mormor, og én lille kage til morfar


Lidt for modig -sprøjter vand på mor!!


lidt mer' sommer

mandag den 17. maj 2010

"Kære, hvor har jeg dog savnet dig!"

... min dejlige symaskine altså!
Cassie og jeg har tilbragt Kristiluftfart hos mormor og morfar, og hvor har vi bare hygget, også selvom det regnede... eller rettere især fordi det regnede! Fredag mens Cassie sov til middag tøffede min mor og jeg til Kalle's børnetøj og købte regntøj til prutten. Ja, efter en lang trættende jagt på regntøj, overgav jeg mig og investerede i et super lækkert is-blåt Ver de Terre, og f**k hvor er hun lækker i det... også selvom det er lidt stort, hehe!
Så blev det lørdag og sikke da et møg-vejr! Men men men, Cassie og jeg klædte os på til det og marcherede modige ud i det. Nøj hvor hun hyggede! Hun plaskede og sjaskede, og sendte små bladbåde ned af de små bække som regnen dannede i vej kanten. Tøsen nye regntøj holdt tæt, men det skal jeg lige love for mit ikke gjorde *brr*