søndag den 8. maj 2011

Spontan Søndag

En tur på døgn apotek ved Hovedbanegården blev også til en tur i Build-a-Bear Workshop, som så til sidst endte med at blive til en tur i Tivoli! Tro lige på jeg var i det gavmilde hjørne, host. Ej, men efter den uge vi har haft var det hårdt tiltrængt med en lille en på opleveren, og vi havde en super tur! Vi fik spist pandekager, prøvet lidt børneforlystelser, og jeg fik knipset nogle billeder af all de smukke tulipaner. Men vigtigst af alt fik vi set Søndagssjov med Rasmus Klump og hans venner. Med dansende Klump og Skæg, og med Ole fra Kaj & Andrea på mikrofon og guitar! MEGA hit, kan anbefales! 
Det nyeste medlem af familien, en allerede højtelsket, Hello Kitty bamse fra Build-a-Bear, deltog selvfølgelig i alle løjerne :o)
 





 

Lørdag med fødselsdag







Igår var vi til fødselsdag hos Emma-svesken, og det var bar så hyggeligt! Lækker lækker mad, godt vejr, og dejlige mennesker!

#1: Kagen!
#2: Fødselaren -i færd meget noget meget mere vigtigt en billeder... kakao!!
#3: Cassie
#4: Fødselarens moar
#5: Kagen indefra: brownie + mørk chokolade mousse + hindbær mousse!! blæret, ik?
#6: Aww, hvis bare man kunne spise forår

lørdag den 7. maj 2011

Paris here we come!

Mine søde søde forældre har inviteret os til Paris på sommerferie og nu er rejsen så bestilt! En uge, på 4-stjerners hotel midt i midten af byen med ALT betalt (altså lige bortset fra lommepenge), inklusiv en eller to dage i Disneyland!!!! Aww jeg glæder mig som et lille barn.... nøj der er pludselig lang tid til den 23. juli.

Jeg har ikke rigtigt fået blogget de sidste par dage, for overskudet har været på et minimum pga. sygdom og alle de nødvendige gøremål som jo skulle klares på trods af feber! 
Nå men i torsdags fik jeg mig da et lille pusterum. Prinsessen blev sendt i børnehave fordi hun var frisk (troede jeg, men det kom jeg senere til at betale dyrt for) og meningen var så at jeg skulle i skole, men men så fik jeg overtalt min søde veninde til en kop morgenkaffe på Mokkariet og mens vi sad der og fik en sludder gik det op for mig at jeg stadig havde feber og absolut ingen energi. Dagen blev derfor brugt på at slendre rundt på Østerbro og shoppe 'en lille bitte smule', i selskab med selv samme kaffeglade veninde ;o)

STARS N' NEON:




De neon farvede toppe er faktisk købt i H&M for et par dage siden, men anyways de passede ind i temaet... Og mig der ellers ikke lige er til neon, hmm! Den lille top med stjernerne er desværre i Cassie's str.! Derudover blev det også til nogle fede stjerne-formede knapper, i gul og koral. Dem skal jeg nok brugt til noget sjovt.

Idag har vi været til rigtig hyggelig 3års fødselsdag, men mere om det i morgen for nu skal jeg ind og prøve at få lidt søvn -prinsessen har fået akut forstoppelse og et besøg hos vagtlægen i nat (med taxa) er endnu ikke udelukket! Hun sover dog uden at klage over smerter, det tager jeg som et positivt tegn! Har faktisk lige snakket med den sødeste vagtlæge i tlf, som sagde jeg sagtens kunne vente og se tingene an til i morgen og forholde mig helt roligt hvis ikke hendes tilstand forværredes! *krydser fingre*

Argh, vil dette ingen ende tage?!? ... synes jeg er ved at være lidt udmattet!

mandag den 2. maj 2011

Hvor dum/ uheldig kan man være?!?

Idag har jeg lært at der findes et ækelt, falskt antivirusprogram der hedder MacDefender. Det popper op når man stille surfer på nettet, og fortæller dig at din computer er under virus angreb. Hvis man så er så dum at klikke på det og tilmed intaste passwordet til computeren... Tja, så lad os bare sige at helvedet bryder løs!

Jeg er alt andet end dum og uforsigtig når det kommer til computere, men når man sidder og kigger billeder fra Disneyland Paris for at vise prinsessen hvor hun skal hen på sommerferie, og hun insisterende be'r om flere af Mickey og Minnie, OG man er i desperat søvn underskud, og så pludselig ser at ens elskede MacBook Pro er under fælt virus angreb, hvad gør man så?? Ja jeg præsterede i al fald at få downloadet en helvedes masse vira!! Hvor stort et omfang skaderne har aner jeg faktisk ikke, for jeg tør ikke genstarte dyret!

... Så nu har jeg 2 syge børn, og har det som om jeg selv er ved at ligge mig! Skøøønt :)

Her ses min baby og jeg i godt selskab i form af min gode veninde frk. Latte....




billede fra da babyen stadig var frisk!

... Og jeg skal ærligt indrømme at jeg tudede i røret, da jeg ringede til min far for at spørge om hjælp. Jeg idiot har nemlig ingen backup af de sidste par måneders billeder!!!

søndag den 1. maj 2011

Chicken Noodle Soup!


Ja, lidt miljøskadet er man vel af at have boet i USA, hvor man nærmest bare skulle hoste eller snøfte, så stod der er en kær ven med en grydefuld Chicken noodle soup -som i følge Amerikanerne jo kan kurere næsten enhver form for sygdom. Retten var derfor meget passende hertil aften for lillemusen ligger med godt 40c i feber på 3. døgn (hmm, tror vist det er tid til et lille læge besøg i morgen)! Suppen ser ikke ud af meget men smager efter min mening himmelsk! Jeg har efterhånden også fået tilrettet min egen opskrift til perfektion -og helt igennem økologisk! For frelst Østerbro øko-mor badget, det er mit! Denne gang var det dog primært mig der mæskede mig i de gyldne dråber, men jeg fik da stoppet noget kylling og en smule nudler i barnet. Dette efterlod mig med håbet om og troen på at jeg den kommende nat bliver fri for at skulle vågne med et par timers mellemrum for at smøre madder og trøste 'varmedunken'! Det håb er dog allerede skudt i sænk, for 'dunken' har på små 4 timer været vågen 3 gange! Jøsses. 
Så ja tempoet har været et noget andet end det plejer denne weekend, og jeg er helt kulred' af alle de tegnefilm vi har set... men men men, vi har altså i den grad været forskånet for sygdom herhjemme! Tror det må være over et år siden hun har været så syg, så kan ikke klage. Det gør bare ondt at se sit barn så skidt, og så var det lidt ærgeligt det lige skulle være denne weekend for mormor&morfar havde planlagt Tivoli-tur med Cassie igår, og den blev så lige udskudt på ubestemt tid fordi mormor&morfar rejser på ferie næste weekend. 
Og, jeg starter i teorien i skole igen imorgen, men det kan jeg vist godt skyde en hvid pil efter og så ellers bare krydse de små lyserøde pølser for at jeg kommer afsted tirs.
Anyways, lidt billeder fra idag, som faktisk har været hyggelig trods alt...

 -min livret i snack kategorien, på denne tid af året

   - Påskepynten er pillet af grenene som nu har fået store fine grønne blade, så de får bestemt lov at bo her lidt endnu 

-Ja ja, idéen er tyvstjålet men jeg måtte altså bare lige forsøge mig for sjov skyld!

Postkort fra kæresten

.. Altså prinsessens, ikke min (for sådan en har jeg ik, hehe). For et par dage siden ankom det længe ventede postkort fra lille Isak, som inden Påske var en uge på Cypern med familien. Cassie blev noget så stolt over at få fin post, og at det så tilmed var fra Isak'sen gjorde det bare endnu bedre! Aww det er kært...



torsdag den 28. april 2011

Taknemlighed og opstød! ;)

Synes det er lidt vemodigt at vores lille ferie fra idag er slut (ja, vi kom aldrig lige ud af døren til BH igår), for jeg har altså virkeligt nydt at være så meget sammen med mit barn! Jeg er så utrolig priviligeret at have en flexibel hverdag, og dermed langt mere tid sammen med hende i dagligdagen end de fleste forældre kan prale af. Det er dog stadig bare noget andet med så mange dages sammenhængende ferie. Man kommer hinanden ved på en anden måde, og lærer nok også hinanden at kende sådan lidt på ny. 

Jeg ved slet ikke hvad jeg ville gøre hvis jeg havde et job der betød at jeg nærmest kun så mit barn i weekenderne, og måske endda sommetider havde brug for barnepiger for at få mit barn fragtet til og fra institution. Det gør mig så ondt at nogle børn nærmest vokser op og bliver opdraget i institutionerne fremfor i hjemmet (kald mig bare lidt gammeldavs om du vil), især når man kigger på hvor sørgeligt det står til med personale og midler på pasningsområdet. *gys* 

De kloger snakker jo også for tiden om at underbemanding / overnomering i institutionerne har en rigtig trist effekt på børnene, og på længere sigt også på vores samfund! For lidt personale i forhold antallet af børn betyder nemlig at der er en stor risiko for at børnene ikke udvikler de sociale og personlige færdigheder der skal til for med tiden at blive  et velfungerende, voksent menneske *dobbelt gys*
Hva fanden er det de har gang? Og hvorfor er det så svært for politikerne at se de graver vores allesammens grav?

Tilbage til det der om taknemlighed: Som vi jo alle godt ved, er det også vigtigt at huske at stoppe op og påskønne tilværelsen. Især når vi er ved at knække uder presset, eller møgungen provokerer en så langt ud at man har tårer i øjnene! For hvis man minder sig selv om hvor hyggeligt og dejligt man har det (forhåbentlig) langt størstedelen af tiden, tja så går det hele sgu pludselig lidt glattere! 

Jeg lyver ikke når jeg siger at jeg hver dag sætter pris på at vi har det så godt som vi har, fordi det har vi altså. Vi har nemlig tid til at lave ingenting og tilmed nyde det, tid til eftertanke og tid til at være alene med os selv. Nogle gange keder vi os også -og det er fedt! At have god tid er hel klart noget af det mest undervurderede i vores samfund! (efter min mening)

Andre gange er vores hverdag selvfølgelig også hektisk som bar' pokker, men tror i sidste ende at balancen er 'helt perfekt for os' (som Cassie ville have sagt)




tirsdag den 26. april 2011

Påsken 2011...


















... Er vel overstået! Vi har nydt den i fulde drag, og fået luftet både sandaler, shorts og sommerskjorter. FANTALASTISK! Jeg har også nået rigtig mange af de ting jeg havde sat mig for i ferien. Det skønne vejr har dog gjort at lejligheden ikke er helt så clean og ryddet som den burde være for vi har brugt det meste af tiden ude... men det er altså også svært når vi pga. møl og ferie hos mormor og morfar, har  plastikposer, kasser, og tasker med tøj alle vegne! 

Cassie har brugt det meste af dagene hos mormor og morfar på at cykle, og jeg har løbet efter i tilfælde af hun skulle miste balancen (dog ganske unødvendigt, for ikke en gang er hun faldet). Hårdt, men bonus med al den ufrivillige motion til mor her! 

Derudover har damen leget med en masse drenge i løbet af ferien! Først mine forældres venners store drenge på 20+ som har et svagt punkt for hende -det er så sødt; så 'fætter' Andreas på hendes egen alder; og i går hyggede hun så i gården med kære Theodor på 5, som lige har haft fødselsdag og fået de sejeste Playmobil brandbiler -tøsen var vildt begejstret og de legede sammen i over en time nede i gården -alene! ... Men sig mig lige en gang, hvad er det med de dersens drenge? De er noget så begejstrede for hende, alle sammen! Hmm, jeg troede altså først det var når hun blev teenager jeg skulle begynde at vifte dem væk, men kan da godt se at fluesmækkeren kommer i brug lang tid inden da!!! ;o)

Jeg har også fri i morgen men mit kære barn har vist fået ferie nok, for hun har bedt om at komme i børnehave! Og fred være med det, så kan jeg måske få ryddet færdig op efter vores ubudne gæster, og pudset nogle meget trængende vinduer.

søndag den 24. april 2011

Sig det er løgn!!! -og sukkerchok

De egentlige Påskedage startede, for os, med en noget ulækker opdagelse... vi har fået møl! Argh *panik* hvad gør man? hvem ringer man til? og vigtigst af alt, hvordan får jeg slået de sataner ihjel så hurtigt som muligt, inden de æder sig igennem alt vores tøj? *dyb vejrtrækning efterfulgt af kuldegysning og lettere kvalme* Jeg kan slet ikke klare skadedyr i mit hjem, og da slet ikke møl, føj! Jeg tænkte straks på de nyindkøbte forårsgarderober, og især lillepigens for hendes tøj ligger/ hænger fremme! Sagen er nemlig den at jeg er ret sikker på de små bæster er kommet med ned fra loftet da vi i sidste uge slæbte alt Cassies babytøj ned til sortering. Det meste lå i lufttætte kasser, meeen der var også enkelte plastikposer i blandt-sørens osse! Så derfor var tøj der ikke lå i skabe og skuffer (med andre ord Cassies) var pludselig ret udsat.
Next step: google! Det viser sig så at hvis man smider tøjet/ tekstilerne i fryseren i 2-3 dage ved min. minus 18 grader dør både æg, larver og evt. møl! Alt Cassies tøj og det af mit jeg holder mest af, blev pakket i lufttætte kasser for så at komme med på påskeferie i mormor og morfar store fryser. Der ligger det så nu på 2. døgn, og jeg har i dag købt cedartree kugler hjem til. Panikken er afløst af lettere afmagt og væmmelse, men også følelsen af at jeg nok overreagerer en smule. Jeg gider bare ikke tage nogen chancer og risikerer at jeg om en uge at opdager problemet er løbet løbsk! hmmm.

Men nok om det. Vi nyder lige nu Påsken og ikke mindst vejret hos i mormor og morfars have! Billeder er det ikke blevet til så mange af, så det må vist lige vente til den egentlige familie påskefrokost er vel overstået i morgen aften engang. Cassie har fået kørt en masse på cykel og er nu faktisk næsten selvhjulpen -man skal bare lige holde lidt i sadlen mens hun sætter igang og så klarer hun selv resten! :oD Hun er mega stolt! og det har hun også god grund til for det er kun små 5 dage siden hun første gang sad på en cykel uden støttehjul!
Påskeæg og andre søde sager er det i den grad også blevet til de sidste par dage -mormor har sørget for at hun ligger i en slags konstant sukkerlage! ... ej, jeg overdriver klart, men jeg bryder mig bare ikke om at der hele tiden er noget sødt i nærheden! Men hva pokker, det er snart slut.

fredag den 22. april 2011

Nu også uden støttehjul...









Jeps, 3år og 4mdr er man og nu gider man da bare ikke længere bruge sådan noget babypjat! På filmen her kører hun rundt på en af gårdens delecykler, men hendes eget Pinke Lyn har nu også fået pillet støttehjulene af! Skal også lige siges, at damen fortsatte rundt i gården efter min kære veninde stoppede filmen. Så bortset fra lige at kunne sætte igang selv, ja så kan min lille prut nu cykle uden støttehjul...

Og tro lige på både mor og datter er MEGA stolte!

... pyha, begynder at føle mig lidt overflødig! Jeg synes godt nok hun har lidt rigelig meget fart på for tiden, og jeg både nyder det (tro mig, jeg er den første til at opfordre hende til at prøve noget nyt) og er også lidt skræmt ved hvor stærkt det går...

Dagen i dag har udover et utal af cykelture rundt i gården og så budt på rigtig hyggelig tøse-brunch her hjemme hos os. Vi fik i formiddags besøg af Tante Caroline, som Cassie eeelsker, men af en eller anden grund ikke fået set siden sin fødselsdag i december (hende og jeg har været i byen et par gange siden da). Vi guffede og sludrede, og guffede lidt mere. Derefter rykkede vi ud i det fantastiske solskinvejr, og der blev vi så til der ikke rigtig var flere solbeskinnede hjørner at finde i gården. Aaah, ferie ;o)


April 2010: Har lige fået cyklen, og har med nød og næppe lært at træde rundt i pedalerne...

April 2011:

(og så lige et med mormor på løbehjul i baggrunden, hehe!)

onsdag den 20. april 2011

Københavner Rundfart

Vi har rigtig været på turist tur i Indre By i dag! 5 tøser, godt humør, lækkert vejr, flotte seværdigheder, luksus guf, god kaffe, sol-slikning, og så til sidst lidt shopping! Blir det bedre? Nah, ikke rigtigt!

 Vi startede på Amalienborg, eller rettere "Der hvor Dronningen bor, skat! Og de små Prinser og Prinsesser... neej, vi kan ikke komme ind og besøge dem, det må man ikke!... hvorfor? tja..."  ;o)

 Springvandet var et kæmpe hit hos tøserne, de sprintede rundt i højt humør! Men med så meget vand i alle retninger, kan man som mor ikke rigtig slappe af, puh!

-Løsslupne bøller, i rigtig ballade humør!! De stor-hyggede sig


 *Yummy* jeg havde hørt så meget om Agnes, men af en eller anden grund aldrig været forbi! Det var vi så i dag, og jeg kan love jeg tog revance! bøvs og av min mave, men nøj det var godt.

-Næsten endnu bedre var det at sidde og guffe cupcakes'ne i sig under Japanske kirsebær træer i Kongens Have, i lækkert solskinsvejr og godt selskab.

 ... Ja det ser jo ud som om damen indtager hele 3 cupcakes, men sandheden var faktisk at hun spiste sukkerstjernen på toppen, og slikkede en gang på glasuren, hvorefter den blev returneret til mig og
hun gik ombord i den næste. Det var ret sødt så jeg lod hende!


 Tja, bare lige et stemnings billede/ billed spam mere -skønt var det!

I morgen formiddag får vi Tante Caroline (min veninde) på besøg til Brunch, og fredag drager vi  nordpå til mine forældre, og fejrer påsken der. Vi glæder os til det hele, og hvor har vi også bare haft en skøn påskeferie indtil nu.

... God Påske ...