onsdag den 29. juni 2011

To Do - i ferien

Inspireret af blogland, men min kommer altså til at handle om de oplevelser jeg har planlagt/ prøver at få på plads, for den forestående 5 uger lange ferie, eller rettere de 4 af ugerne vi opholder os herhjemme.

Vi skal:
- På stranden -altså, lige så snart badevandet tøer, og så så ofte som muligt
- I Cirkus Summarum
- I Tivoli og se Tommelise ballet på Pantomime Teatret
- Gå på café og guffe morgenmad i solen
- Måske til Odense Jernbane museum og se Thomas Tog udstillingen
- Besøge Valbyparkens naturlegeplads - med mad
- Ud i det fri, sådan generelt, med madpakke og tæppe
- På kanal rundfart -nok med mormor og morfar
- Lege med vennerne
- Spise is, til vi revner
- Grille pølser, til vi overvejer at blive vegetarer

... Og ja, jeg ved godt at de fleste af disse aktiviteter forudsætter at vejrguderne er gavmilde med solskin, hvilket de selvfølgelig også vil være (ik'å deroppe?).
Derudover tror jeg vi tar dagene som de kommer, og jeg er da også sikker på at listen nok ser noget anderledes ud på den anden side af ferien. 

Hvad skal andre lave? Måske jeg kunne gå hen og blive inspireret :-)

SALE!

Ja så kom jeg også afsted! Givet kom jeg ikke ret langt, og jeg burde nok have købt noget til mig selv fremfor mere til min lille vildbasse. Meeen altså ;-)




Tror jeg venter med at shoppe til mig selv til vi er i Paris (humble brag)... og dog, der ender det jo nok også med at alle pengene bliver brugt på bassen... ja, og macaroons selvfølgelig ;-)

mandag den 27. juni 2011

Time for Change!

Eller måske snarere en lille - og hårdt tiltrængt - opdate af børneværelset. Krudtuglen bliver jo hurtigt størrere og nyt legetøj kommer til i en lind strøm (me guilty of that one).  Så i weekenden blev det til en lille make-over, og et par nye opfindsomme opbevarings løsninger. 
Tøsen og jeg deler stadig seng, og synes begge det er skønt, men aftalen er at når man bliver 4 år skal man have ny stor-pige seng (og mor rykker ud af værelset), og når den tid kommer skal værelset have den helt store overhaling, men indtil da er det blevet til det her:













torsdag den 23. juni 2011

Anstandsdamer

Cassie har været på 'date' med Isak i dag! Hans mor (+lillesøster) og jeg var med for at se at alt gik ordenligt for sig... og så fordi 3 årige ikke bør færdes på gaden uden opsyn ;-) 
Vi nåede ret vidt omkring må man sige! Med køletasken pakket tog vi hjem til Isak til formiddagskaffe/ saft og derefter gik turen til fods: først gennem Garnisons Kirkegården hvor ungerne skulle dufte til hver en rose (nåede lige at stoppe Cassie inden hun gik på skovjordbær-rov inde på et gravsted... føj, bare tanken!); derefter gennem Østeranlæg hvor vi guffede frokosten i os; og så til Kgs. Have hvor vi indtog legepladsen, spiste medbragte cupcakes, legede i huler og klatrede i træer, og til sidst fik vi kaffe og is under en parasol i øsende regnvejr! Super dag, og jeg er fuldstændig skeløjet af træthed, hehe!







Årets Store Familie Skovtur

Ja, ganske vist en smule forsinket fortælling om en helt fantastisk dag.
Det er sådan at jeg har en pænt stor familie på min mors side! Min mor har 5 brødre, de har koner og børn, og svigerbørn og børnebørn, og nogle har tilmed været gift mere end en gang! Så ja, vi er efterhånden noget af en flok (godt nok hjælper familie intriger lidt på det og sorterer nogle fra, men alligevel), faktisk er vi så mange at det er så godt som umuligt at samle alle i ét hjem, hvilket er ret trist for størstedelen af os er meget tætte på trods af vi ikke ses så ofte.
Derfor er det så fantastisk at min ene tante har taget det initiativ at samle alle som er interesseret til en årlig familie skovtur. Den første af slagsen blev så afholdt d.4. juni i Frederiksberg have -skøn dag med god medbragt mad, hyggeligt selskab og det bedste vejr man kunne have ønsket sig. Bare kig med...








 - så fik vi også lige ubudne gæster, på den gode måde altså -ja den bedste faktisk :-) For Emma og hendes familie var nemlig også i Haven, og de kom forbi og hjalp til med at fodre be glubske ænder.


På ryggen af en af de elefant skulpturer der for tiden pryder København. Dette hvide eksemplar står i Haven, lige der hvor man kan kigge ind til de rigtig elefanter i ZOO. Og da de ægte eksemplarer ikke var ude måtte ungerne tage til takke med den her.


... Og det er så lige gået op for moderen her at hendes datter er med på stort set alle billeder - beklager - men altså hun ER jo også dejlig ;-)

mandag den 20. juni 2011

Goodiebag fra Blogtræf


Jeg var vildt imponeret over den lækre goodiebag vi fik til Blogtræffet igår (og det ses rundt omkring i Bloglandet at jeg vist ikke er den eneste). Tænk at der er så mange gavmilde sponsorer derude, men altså de kære arrangører har uden tvivl også arbejdet for det indbringende resultat. Tak igen til alle :-)

Royal Icing!



For ca. et halvt år siden købte jeg sådan denne fine lille pakke fra Wilton, med Royal Icing. Nu skulle jeg nemlig til at lave mine egne små blomster mm. i stedet for at punge ud i dyre domme til færdiglavede eksemplarer i grimme farver!

Ja det var i al fald planer.... for to timers tid siden fik jeg så endelig kastet mig ud i det jeg troede ville blive et tidskrævende, men ellers ret ukompliceret projekt. Jeg tog fejl, gruelig fejl! Nedturen startede da jeg på pakken læste sætningen "bland med vand, til det har den ønskede konsistens" ... og hvordan ved man så hvad det er når man aldrig har prøvet det før??? Jeg spørger bare. 
Nå, men skidtet blev blandet til en konsistens der er til at ælte uden at det hænger fast i hænderne. Derefter delte jeg 'dejen' op i mindreportioner så jeg kunne mixe en masse fede farver. Denne del af processen gik fint, jeg har fem bøtter i køleren, i lækre pasteller (selvfølgelig) ... men det er så også her jeg ligesom er gået lidt i stå! Jeg har prøvet på flere forskellige måde at få klumper af sukkermasse til at ligne fine små blomster, jeg kan være bekendt at klaske på toppen af cupcakes, men indtil videre uden held! ARGH

Altså helt ærlig, min selvtilid er nu lig nul og min entusiasme det samme. Nogen der har et par fif i ærmet inden jeg kyler hele molevitten ud af køkkenvinduet?

søndag den 19. juni 2011

Sikke en hyggelig eftermiddag





Jeg har mødt en masse søde blog-damer idag! Københavner blogtræf var anledningen og det var bare super hyggeligt, både takket være de tre dejlige kvinder Anne, Mille og Vibeke som havde arrangeret det, og alle de andre som var der -Det var skønt at møde jer alle :-) 
De kære arrangører havde haft travlt med at gøre lokalet vi var i fint, og bagt et bjerg af lækre cupcakes. Derudover havde de også indsamlet en stor poser med gaver til hver os, fyldt med lækkerier fra søde, gavmilde sponsorerer (tager lige et billed af godterne i morgen og viser dem frem), posen indeholdt bl.a. en masse kagepynt fra Dr. Oetker, som Cassie blev ellevild da hun så! Tror jeg kom til at love hende vi skal bage imorgen efter børnehave *mmm* fint med mig.
Ah det var altså ikke dårligt at få lov at mæske sig i kager og boblevand, og snakke i et væk i godt selskab! 

Nu er min skønne mus puttet og for mig står den på: Kaffe, Benene op, og The Killing på 5'eren. Go søndag derude og velkommen til, til mine nye faste læsere :-)

fredag den 17. juni 2011

!!! FERIELUKKET !!!


Ja det er vist hvad der har været her på bloggen! Det var slet ikke meningen, men den ene dag tog bare den anden med travlhed, sygdom og eksamens-stress, og der var bare ikke rigtig tid til at blogge. Nu er det tilgengæld forbi for et stykke tid. Jeg har overstået både eksamen og en led omgang sygdom, og har jeg  sommerferie lige indtil 22. aug!! Ja, jeg kan næsten heller ikke få armene ned (for tør slet ikke tænke tanken at jeg teoretisk set kan være dumpet, og skulle til re-eksamen på tors! Nej, det er bare ikke en mulighed i mit hoved)

Udover al det kedelige, som jeg slet ikke gider berette om, har vi faktisk oplevet en del og hygget endnu mere, her de sidste par uger så tro hellere jeg må se at få smidt lidt billeder ud.

Uh, og må også lige indskyde at jeg GLÆDER mig til Blogtræf på søndag -også selvom jeg ingen alkohol må få fordi mine pencilin piller har antabus-lignende effekt -woo bonus :-/ 
Nå men altså, jeg glæder mig rigtig meget til at møde en masser søde bloggere, hygge og sludre! ses.

torsdag den 26. maj 2011

Det er skønt med gode veninder...


... som man kan lave larm og ballade med en mandag morgen, mens man venter på børnehave bussen!

tirsdag den 24. maj 2011

Ballet optræden


Tante Caroline var super sej (hende lige i midten og lidt tilbage med lyserødt skørt), og Cassie som er helt vild med ballet var dybt fascineret! Dog viste vejret sig ikke just fra sin bedste side, og slutningen af showet blev set fra under Cassies lille paraply i hagl vejr! wow. Aftensmaden blev en ret lækker pandekage med kylling og bacon fra Rasmus Klump caféen, til en sølle 50'er! Bonus :o)

Cassie kom lidt sent i seng men det var ok for vi har haft fri idag og sovet længe, plus vi har fri igen i morgen! Ren luksus.

Og nu vil jeg gå ud og slå en bolle dej op, for vi får nemlig super hyggeligt besøg i morgen, af min barndomsveninde Fie og hendes datter! Vi har ikke set hinanden siden efteråret -hun bor lidt udenfor Helsinge og vi er begge elendige til det der med at holde kontakten, men kærligheden er der og det ved vi begge. Så vi hygger os bare når vi ses, og jeg glæder mig rigtig meget til i morgen. 

Dårlige beslutninger

Jeg har det for tiden med at træffe nogle halv skidte beslutninger, synes jeg! Når jeg står med et valg ved jeg godt hvad jeg bør vælge, men da det sjældent er det samme som det jeg har LYST til at vælge, ja så bliver beslutningen lidt hårdere at træffe. I disse dage synes det faktisk ret umuligt, for jeg vælger udlukkende med hjertet!

For det meste har mit dilemma at gøre med shopping! Jeg mangler selvdisciplin og forkøber mig! Jeg ved jeg ikke burde, for finanserne rækker ikke helt så langt. Alligevel kører jeg kortet igennem, lukker øjnene og trykker godkend. I starten er fornemmelsen god, men det fortager sig og så melder den dårlige samvittighed sig, øv! 
Derefter tager jeg så lige en alvorlig snak med mig selv og lover at nu er det slut med den slags fråds... næste uge/måned gør jeg så nøjagtig det samme! Ih altså, jeg er for nem -for nem at friste! (Ja mange af jer kender det nok godt). Shopaholic? Ja det tror jeg faktisk nok, men altså i en mild grad!

Nogle gang har de der dårlige beslutninger så intet at gøre med shopping. 
Som f.eks nu hertil morgen hvor beslutningen om at pjække er taget! Dumt? ja, for vi laver gruppearbejde og jeg har et ansvar som jeg nu ikke opfylder, og så har jeg også fri i morgen! Dog er min undskyldning ikke helt dårlig: C har været vågen i nat og var umulig at vække, og da vi i eftermiddag skal i Tivoli og se tante Caroline danse ballet, tænkte jeg at det nok var bedst for alle parter at damen fik lov at sove længe! OG, så regner det jo vildt meget. På trods af alle de "gode" undskyldninger sidder jeg altså med en lidt dårlig smag her kl.8.15, tidspunktet hvor vi plejer at være på vej til børnehave.

søndag den 22. maj 2011

Kan vejret have humørsvingninger?

Tja sådan føles det i al fald, for sikke da et møgvejr der lige nu raser over Østerbro! I morges var vejret skønt... Til middag øsede det ned... Et par timer senere gik vi rundt i mormor og morfars have, i shorts og t-shirts... Så kom vi hjem og blev overrasket af et regnvejr så vildt at vi næsten ikke kunne se den anden side af gården... Nu buldrer og brager det nærmest non-stop! Sig mig lige engang! 

Nå men mens vejret stadig var godt gik jeg lige en "snap-amok" tur med kameraet! Ja det er nemlig hvad der sker når en med have-abstinenser kommer i haven...









Uh dog, der var faktisk lige et andet (dog lignende) fix jeg fik mig hertil formiddag: Planteskolen/ Havecenter! Plejede at komme der ret tit med min mor, da jeg boede hjemme, men jeg skal da love for de havde oppet sig siden dengang! Nu var der ud over alt det sædvanlige, også en hyggelig lille afdeling med lækre økologiske grøntsager, frugt og kolonialvarer! Og en afdeling kun med orchidéer. De var så smukke (og store) men kostede så også derefter, nemlig omkring 400 dask pr. plante! Det må blive en anden god gang hvor jeg har mere "tid"! Med hjem kom dog to poser lææækre hjemmelavede bolcher de her små fætre...



Og så tror jeg vist også mit blomster-billed-spam er faærdig! Takker for opmærksomheden (hvis nogen overhovedet holdt ud til slut) 
;o)

lørdag den 21. maj 2011

Var der nogen som sagde sommer?






Nok om dyre-metaforer, og løbske hormoner! Hermed bare et ganske stille og roligt indlæg om den hyggelige dag vi har haft. 

Vi har hygget i mormor og morfars have, gået tur og fået lækker grillmad. C har lært at bremse rigtigt på den nye store cykel -og det kun efter mor her mange gange råbte BREMSE SKAT BREMS! efter det stakkels barn, når hun kørte ned ad bakker i skoven, mens jeg spænede ved hendes side. Den fes ind og hun blev pludselig ællevild over en ny-opdaget evne: at lave bremsespor!

Jeg elsker at overnatte hos mine forældre (noget vi gør én eller to gange om måneden)! Det er lidt ligesom en mini-ferie, fordi især min mor hygger om os som var det rigtig ferie! Vi kommer lidt på landet, får ekstra lækker mad, morgenbrød fra bageren og kaffe på sengen, men bedst af alt får jeg ikke lov at hjælpe med noget som helst, selv om jeg gang på gang tilbyder! Fantastisk.