Når ens eksamen går ud på at designe og udforme en accessories kollektion lærer man på den hårde måde hvor svært det er at skulle være kreativ på kommando. Den rebelske teenager der sommetider stadig bor i mig, kommer med en modreaktion når jeg bliver bedt om at gøre noget, også selvom det er noget jeg elsker -fjollet ik?
Det er også rigtig svært at koncentrere sig når hjernen desperat prøver lukke ned og gå på juleferie, og alt jeg kan tænke på er hygge, pynte, synge, bage, fødselsdag... og duften af gran!
Så derfor, holder jeg lige en pause lang nok til at få skrevet dette indlæg, nyde julestemningen i lejligheden, og brygge en kop kaffe. Derefter hedder den: tilbage til tegnebrættet.






