Så blev det fastelavn, og for første gang i Cassies liv fejrede vi det sådan rigtig. Fastelavnsris med masser af søde sager; udklædning uden på flyverdragten; tøndeslåning med iskolde fingre; og så lige en kæmpe pose slik til hver unge fra tønden.... en tønde som hende den stædige og følsomme lille sjæl ikke ville slå til, på trods af hun hele weekenden havde sagt "når vi kommer ned i gården så vil jeg altså godt slå til den mor, bare ikke oppe i børnehaven." til hvilket jeg svarede, "Det bestemmer du helt selv skat, så længe du har det sjovt"
Fastelavnsris - åh hvilken skøn opfindelse!!! Jeg kan selv huske hvor fantastisk det var at vågne op til sådan en gang grene fyldt med slik, dengang jeg var lille! Så i år gav jeg efter og synes også Cassie skulle opleve det ... selvom jeg synes det er lidt voldsomt med så meget slik til så lille et pus, men put nu med det. Hun blev glædeligt overrasket og inden søvnen helt var gnedet ud af øjnene sad hun og guffede i sig.
I morgen starter for mig, en uge med såkaldt selvstudie... med andre ord har jeg fri hele ugen! Og det skal fejres, så jeg skal på hel dags shopping-tur med min mor!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar