Der er sange jeg ikke længere lytter til, bøger jeg ikke kan få mig selv til at læse, og venner jeg har mistet fordi jeg ikke orkede at skrive til dem!
Jeg har lig i lasten, bogstaveligtalt -men fik aldrig tilladelse til at sørge eller sige farvel fordi det var på en eller anden twistet måde andre som havde mere ret til... Er det mon sundt at behandle fortiden på denne måde?... Det føles ikke altid sådan, men jeg er jo en glad og faktisk godt og grundig tilfreds pige, så jeg tænker det må være ok :)
- Posted on the run
Ingen kommentarer:
Send en kommentar